Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

patienter/klienter med henblik på normalisering gennem selvregulering. Her forekommer der
ligeledes en latent disciplinering, som bl.a. baserer sig på normative bedømmelser og etikettering,
som kræver modydelser i form af bekræftende selvanklager (Lindgren, 2005: 333).
I den progressivt videnskabelige proces udvikledes dermed en række teknikker til at overvåge,
måle, klassificere samt diagnosticere, og således blev der genereret en række data, der bidrog til
udviklingen af en omfattende vidensproduktion og den humanistiske videnskab. Gennem diverse
inspiceringssystemer kan der således produceres viden om de overvågede, og denne viden kan
bruges i en magtstrategisk proces, hvor målet er at opdrage den overvågede til videre
selvdisciplinering. Man kan dermed konstatere, at dannelsen af det menneskelige sind som genstand
for straf og regulering forløber i gensidig udvikling med dannelsen af mennesket som genstand for
viden (Heede, 2004: 104). Reguleringen af menneskelig virksomhed kan derfor betegnes som
subjektiverings 18 - og objektiveringsprocesser, hvor menneskets indre ”sjæl” bliver gjort til en
objektiv regulerbar behandlingsgenstand for humanvidenskaben. Men også behandlingen af
kroppen og fremvæksten af den medicinske videnskab tildeles i klinikkens fødsel en væsentlig rolle
som mønsterdannende for etableringen af den menneskelige eksistens som objekt for positiv viden
(Lindgren, 2005: 334).
Udviklingen af humanvidenskaberne, der på flere niveauer beskæftiger sig med normalisering af
menneskelige kroppe og sind, herunder arbejdsområder indenfor offentlig hygiejne, medicin,
psykiatri og psykologi m.m., afstedkommer således en generel normaliseringsmagt eller
normativitet, der gennem den moderne udvikling figurerer som en række parametre for menneskelig
adfærd. I denne kontekst spiller både medicinen og den psykiatriske behandling, men også den
retslige vurdering af de gale afvigere og kriminelle, en aktiv rolle ved at kreere en videnskabelig og
juridisk distinktion mellem det normale og det patologiske. De videnskabelige praksisser skal
derfor, ifølge Foucault, tildeles en afgørende rolle for den rationelle fornufts rettesnor, der ligger til
grund for menneskelig selvbevidsthed i den moderne og senmoderne tidsalder.
Som tidligere nævnt skal ovenstående redegørelse for behandlingen af fanger og gale hovedsaglig
betragtes som eksempler eller analogiske udlægninger af en egentlig og nutidig samfundsmodel.
Foucault foretager således et kvalitativt spring fra den genealogiske redegørelse af panoptikon og
historien om galskab m.m. til en reel vurdering af, hvorledes reciprociteten mellem viden og magt
fungerer som disciplineringsredskaber i det senmoderne samfund.
18 Subjektivering (subjekt) i betydningen menneske, person, individ men også undersåt, underkastet, udsat for
(Andersen 2005, 336).
25