Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

kunnet gå ind og sige; vi kan jo også tale om tingene på denne her og denne her måde og vi kan jo
også se på tingene fremadrettet i stedet for bagudrettet. Altså, vi kan også tale om hvilke
muligheder, der er frem for hvilke problemer der er. Altså hele tiden; hvad er den bedste erfaring,
vi har haft sidste gang. Altså alle de ting som gør, at tingene bliver, at vores arbejdsrelationer,
vores måder at arbejde på, bliver mere positivt ladede” (Malte side 10). Denne tilgang manifesterer
sig ligeledes i Jettes udlægning, der betegner, hvorledes teknikken har haft en positiv effekt på
arbejdsmiljøet. Strategien er således blevet implementeret og stadfæstet, som en præmis for den
interpersonelle relation, hvilket umiddelbart afstedkommer den intenderede hensigt; ”så øhh, at
man, altså at man altid giver kritik, sådan noget, med stor respekt og ydmyghed overfor hinanden
og man øhh, øhh.. tager udgangspunkt i noget, der fungerer godt måske, altså kunne også være
(uklart) tage udgangspunkt i noget, der ikke fungerer, men så gør man det på en meget ydmyg måde
og man kommer med forslag til, hvordan det så kunne, altså man tager udgangspunkt i, hvad var
personens tanke med det, der skulle gøres øhhh… og øhhh.. hvorfor er det, det ikke er lykkes helt så
godt og hvordan kunne det måske være kommet til at blive.. lykkes bedre og sådan nogle ting…”
(Jette side 21). Man kan i den sammenhæng henlede opmærksomheden på, hvad denne forandring
medfører for den kulturelle arbejdsmæssige udvikling. Udover et overvejende optimistisk fokus på
opgaveløsning, bliver mulige konflikter generelt negligeret og skrinlagt til fordel for en
værdsættende etik, der præger den almene dialog. Til trods for denne umiddelbart rationelle
dialogiske omgangsform med demokratiske gyldighedskrav og en åben herredømmefri relation, er
der tilsyneladende alligevel en række usagte konflikter i personalestaben 46 . Dette kommer, ifølge
Jette, til udtryk som ubehageligt fnidder; ”… så det giver bare sådan noget fnidder i
dagligdagen…” (Jette side 17), hvilket til tider kan dominere dagligdagen; ” jamen det øhhh, skaber
jo bare dårlig stemning, kan man sige, men det er ikke øhh noget, der præger arbejdspladsen sådan
øhh 100 %, men det kan det godt gøre sådan i nogle perioder (Op. cit.).
Det er, gennem den sproglige praksis, muligt i et vist omfang at styre dialogen i retning af en smidig
opgaveløsning, men denne metode implicerer samtidig en række fravalg af kommunikative
processer - således underkendes frustration, vrede og smerte, der ikke anses som legitime følelser.
Den anerkendende metode har således både en resultatorienteret og tabuiserende effekt, der igen
kan afføde en arbejdsmæssig ambivalens. At anvende sproget som et styringsrationale skaber
således et disharmonisk misforhold mellem, på den ene side, den socialkonstruktionistiske og
46 Med forbehold for Habermas´ normative projekt er hans overvejelser om rationel kommunikation ikke helt
uvæsentlige i belysningen af de omtalte forhold på Fagbladet.
82