Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

udmunde i et bedre udbytte. Denne målsætning, tilkendegiver han som imødekommet ”… min
vurdering er, at i dag laver vi et bedre blad, vi har nogle gode og mere kreative og mere effektive
arbejdsprocesser…” (Malte, s. 11), dog har processen langt fra været gnidningsfri – og er det til
stadighed ikke. Denne påstand udspringer af Jettes respons på spørgsmålet om, hvorvidt hun mener
at have tilegnet sig samarbejdsmæssige redskaber ”… hmm… altså rent faktisk synes jeg ikke, vi er
blevet særligt gode til det der med at samarbejde… hmmm…” (Jette, s. 11). Optimeringen af selve
bladet er muligvis tilvejebragt, men arbejdsmiljøet befinder sig i den tidligere anførte ambivalente
eller status quo tilstand.
Med blik for vores, og ikke mindst MMBs, teoretiske fundament anføres det, at i og med forandring
kan irritation forekomme, hvorfor Jettes reaktion på de pågældende tiltag ikke faldt unaturligt eller
på nogen måde overraskede Malte. Tværtimod var han, ved hjælp af de metoder og redskaber MMB
tillærte ham, forberedt herpå ” […] kunne man jo se, at det der står i litteraturen, det svarede meget
godt til, hvad der foregår i min afdeling eksempelvis omkring forandringsledelse,[…] der er nogle
forskellige faser i forandringsprojekter, sådan noget med fornægtelse, vrede og apati og sådan
nogle forskellige ting, og de gjorde fuldstændigt det der stod i bogen[…](Malte, s. 8). Det
interessante i denne forbindelse er, at han tilsyneladende er af den opfattelse, at medarbejderne til
dags dato generelt forekommer tilfredse med udviklingen ”… Jo, men jeg tror egentligt, at folk er
godt tilfredse…”(Malte, s. 11), hvorved et nærmere eftersyn af Jettes fortælling synes relevant, idet
hun har nogle klare og konkrete udtalelser, der tegner et lidt uoverensstemmende, endsige
modsætningsfyldt billede.
I forbindelse med at hun bliver stillet spørgsmålet om, hvordan hun oplevede den strukturelle
forandring falder følgende svar ”… Jeg tror egentlig ikke, der var så meget modstand mod at vi kom
til at arbejde i teams…”, hvorefter hun begrunder det i, at medarbejderne nærmere var bekymrede
for at være blevet for fastlåste, hvad angik arbejdsopgavernes faglige variation, grundet måden,
hvorpå de respektive teams var sammensat (jf. tidligere udredning heraf). Den ældre model med
topstyring virksomheden fulgte, før Malte tiltrådte, gav, som tidligere behandlet journalisterne
mulighed for at nuancere deres valg af arbejdsopgaver, hvilket i en vis udstrækning kan have
karakter af større individuel frihed, set fra medarbejderens side. Således er det hendes midlertidige
erfaring, at den nye struktur kan have faglige begrænsninger til følge, hvilket synes paradoksalt,
dels grundet den faktor, at hverken hun eller nogle af de andre medarbejdere tilsyneladende har
oplevet at blive afskåret et emne, de var interesserede i at fordybe sig i, hvorfor man kan anføre, at
det blot er forbehold og bekymrede forudsigelser, hun italesætter og dels det element, at team
89