Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

”… ved I hvad kære venner, I får ikke mere bundline ved at sige bundlinje mange gange, I kan sige
bundlinje fra nu af, til I vil, men det får I ikke større bundlinje af” (Jørgen, s. 13). Denne udlægning
kommer til udtryk i interviewet med Jørgen, der beretter om en opgave med nogle bankfolk, der
tager kontakt til MMB for at få flere grønne tal i regnskabet. Jørgen fastslår i denne sammenhæng,
at bankfolkene nødvendigvis må revidere deres arbejdsmæssige fokus fra at stirre sig blind på målet
til at se nærmere på midlerne til at nå målet. Jørgen kritiserer, i denne sammenhæng, bankfolkene
for at anvende gammeldags ledelsesstrategier, der fokuserer på intern konkurrence og produktmål,
hvilket på mange måder relaterer sig til en Tayloristisk arbejdsmodel. Denne metode, anser han,
generelt ikke som en tidssvarende ledelsesstrategi og påpeger dermed vigtigheden af en mere
relevant, demokratisk og menneskelig tilgang. Koncentrationen omkring udviklingen af en
hensigtsmæssig og åben kommunikation præger gennemgående konsulentinterviewene, men i andre
sammenhænge fastslås det, hvorledes det overordnede målrationale om effektivisering, når alt
kommer til alt, er absolut for MMBs praksis. Jørgen skitserer ved flere lejligheder at de, i
forbindelse med procesforløb indenfor eksempelvis skolesystemet, til tider møder så voldsom
modmagt fra diverse ledere eller andre medarbejdere, der, som han siger, synes at være udenfor
pædagogisk rækkevidde. Når arbejdet med de bløde værdier ikke står mål med forsøget på
opgaveløsning og effektivisering, må en mere hardcore ledelsesstrategi tages i anvendelse som
sidste udvej; ” […] vi går ikke ud og anbefaler at fyre folk, vi tager et udgangspunkt, vi er dem, vi
er ik, og vi bruger også nogle fraser som; medarbejderne har de ledere, de fortjener og lederne har
også de medarbejdere, de fortjener[...]” Typisk så står man og peger; nå, men vi har dårlig ledelse
og derfor går det ikke godt her, eller vi har dårlige medarbejdere og derfor går det ikke godt her.
Men til syvende og sidst, så er der nogle gange hvor man må sige; så må vores veje jo skilles, et
eller andet sted. Der er organisationen, den vare vi skal levere, vigtigere end personen, ja, det
mener jeg faktisk den er… Altså hvis du ikke vil, hvis du har tænkt dig at modarbejde..” (Jørgen, s.
24).
Hermed tegner der sig et billede af, hvorledes MMB, qua dette målrationale, følger og bidrager til
HRM princippernes samfundsmæssige funktion, der bedst kan karakteriseres som en
effektiviseringsmaskine for den neoliberale samfundsudvikling (Rose). Konsulentbranchen kan med
visse forbehold derfor defineres som et overordnet socialt system, der efterhånden har
institutionaliseret sig som en grundpille i den vestlige økonomiske udvikling. MacMann Berg udgør
i denne sammenhæng et subsystem, der anvender samme ledetråd som det overordnede system,
85