Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

For det andet anlægger begge perspektiver et mere eller mindre kohærent erkendelsesteoretisk
sprogligt/kommunikativt fokus hvor den sociale virkelighed kan anses som en konstruktion - i den
forstand at samfundet består af socialt konstrueret kommunikation 31 . Årsagen til Luhmanns
kommunikative fokus skal findes i den tidligere behandlede afstandstagen til essentialistiske
skabeloner af det psykiske system. Han udelukker, på denne baggrund, at beskæftige sig med
menneskelig motivation, intention osv. Men koncentrerer sig i stedet om det konkret tilgængelige,
nemlig kommunikation - hvilket på flere måder stemmer overens med den diskursanalytiske
metode.
Luhmann ser, på denne led, samfundet som bestående af en bestemt slags operationer, nemlig
kommunikationer som han angiver er et systemaspekt af menneskelig handling. Begge teoretiske
perspektiver forstår således mennesket som værende underlagt spillerummet for mulige
kommunikationer eller diskursive forståelser – det er således ikke mennesket med dets subjektive
tanker, ønsker og intentioner, der bestemmer spillerummet for mulige kommunikationer, men
derimod mængden af foregående kommunikationer. Mennesker er således hos poststrukturalisterne
som hos Luhmann reduceret til adressater for kommunikation (Collin, 2003: 94). Det er dog i denne
kontekst væsentligt at påpege det tidligere behandlede modsætningsforhold mellem på den ene side
ovenstående subjektforståelse og på den anden side den diskurspsykologiske, der overlader
subjektet en udvidet grad af autonomi – denne divergens får dog ingen mærkbare betydninger for
anvendelsen af den teoretiske ramme i den videre behandling 32
Sproget bliver dermed indenfor begge perspektiver den konstituerende faktor for sociale processer
og dermed den samfundsmæssige udvikling (Collin, 2003: 95). Ifølge Luhmann gør kommunikation
noget ved sine omgivelser og har derfor en særlig påvirkningskraft. For et socialt system kan
kommunikationer/operationer udgøre en irritation, når systemet iagttager dem og kan derfor
respondere ved at tilpasse eller handle gennem kommunikation – på denne vis avler
kommunikation, kommunikation og den samlede mængde af kommunikation og dens relationer
mellem sociale systemer afføder sådan en overordnet samfundsmæssig kompleksitet.
31 Luhmann anvender yderligere en række perceptionstekniske overvejelser der forfægter en diskrepans mellem det
kognitive systems registreringer og den fysiske virkelighed der registreres – hvilket bl.a. også stemmer overens med
radikale socialkonstruktionistiske udlægninger.
32 En sådan redegørelse implicerer dog en række spændende forhold der bl.a. er diskuteret i ”Luhmann og Foucault til
diskussion” (Borch 2003).
54