Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

Foucault beskriver i essayet ”Governmentality” (Foucault 2003c) en historisk udvikling, hvor
regenter fra 16- til 1800tallet begyndte at få en ny opfattelse af, hvad der var en klog og fornuftig
måde at regere (rule) på. I modsætning til fyrsten, der udøvede sit herredømme over et territorium -
sin ejendom, blev opgaven for denne nye form for regering ”at handle i forhold til detaljerne i
adfærden hos de individer og befolkninger, der udgjorde deres subjekter” (Rose, 2003: 181). Dette
med det formål at øge befolkningens velstand, sikkerhed, udvikling, lykke og fred og
fordragelighed. Dette krævede en viden om befolkningen, om de forskellige karakteristika ved
samfundet og dets individer. Det er en magtforståelse som Foucault, jævnfør tidligere gennemgang,
ser som en videreførelse og transformation af kristendommens pastoralmagt til en sekulariseret
form (Foucault 2003a; Rose 1999: 6).
Man kan sige, at det er Foucaults påstand at vi lever i ”the era of governmentality” (Foucault
2003c: 245), som Rose sætter som sit centrale udgangspunkt, når han vælger at gøre sin
magtanalyse til en governmental analyse. Betegnelsen ”gouvernmentalitet” eller ”mentalities of
government.”, hvad der bl.a. er blevet oversat til moderne regeringsrationalitet, dækker over
fremkomsten af politiske rationaler for styringen af samfundet der ikke er begrænset alene til
statspolitik, som inkluderer en række af kontrolteknikker, og dækker over både menneskers
selvdisciplinering og kontrollen over befolkningen: ”[Governmentality] refers to the emergence of
political rationalities, or mentalities of rule, where rule becomes a matter of the calculated
management of the affairs of each and all in order to achieve certain desirable objects” (Rose,
1996: 29). Roses, governmental analyser er altså centreret om Foucaults forståelse af magt, som
noget subjekter ikke kan besidde. I stedet undersøger han de ”diskurser, som italesætter
magtudøvelsen og […] de praktikker, metoder og teknikker, der bringes i anvendelse for at styre”
(Villadsen, 2002: 78).
5.2.2 Neoliberalismen, det autonome, frie og vælgende subjekt
Rose mener, i overensstemmelse med Foucault, at der ikke findes en sandhed om selvet, men
påpeger, at der i dag synes at eksistere en normativitet i forståelsen af selvet; ”… in the regulative
ideals concerning persons […] ideals concerning our existence as individuals inhabited by an inner
psychology that animates and explains our conduct and strives for self-realization” (Rose, 1996: 3).
Man kan, jævnfør tidligere, tale om en art folkepsykologi, der er med til at forklare, hvordan vi er
som mennesker og derved hvordan vi skal opføre os. Vi forstår, som tidligere behandlet, i dag vores
31