Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

More documents

Recommendations

Info

56 Selviagttagelses karakter Karakteristika 0.orden Selviagttagelse Systemet indtager sig selv. For at kunne slutte sig 1.orden Iagttagelse af selviagttagelse = refleksivitet 2.orden Iagttagelse af selviagttagelsens forudsætninger rekursivt til systemets andre operationer må disse systemoperationer adskille sig fra, hvad der ikke hører til systemet. Selv-iagttagelsen suppleret med en selv-refleksion. Systemer reflekterer forskellige egenskaber ved sig selv. Systemet reagerer på sig selv som indre verden for sine egne operationer. Refleksion = produktion af selvforståelse i forhold til omverdenen. Systemet tematiserer sig selv og beskriver sin egen identitet som moment i det moderne samfund Figur: Grader af selviagttagelse. Refleksion som `bredere egeninteresse´ (Holmström, 2002: 21) 1.ordens observation fremstilles som en mono-kontekstuel observation og kan beskrives som snæver og uambitiøs. Virksomheden ser udelukkende på sig selv ud fra et økonomisk primat, med profitmaksimering som eneste mål. 2.ordensobservationen er en poly-kontekstuel observation, som betyder, at organisationen ser på sig selv som en del af en større sammenhæng og har derfor fokus på sine omgivelser. 2.ordens observansen gør virksomheden i stand til at se sig selv udefra og er indforstået med, at dens synspunkter og rationale er ét blandt mange. Der er en anden ting, som er vigtig for 2.ordensobservationer, nemlig at konflikter opfattes som positive og som en produktiv dynamik. Om dette skriver Holmström: “Partnerships are formed between conflicting logics and worldviews – not to dissolve and integrate perspectives in the sign of consensus orientation; but to find compromises out of respect of the diversity and interdependence of the differentiated dynamics of society” (Holmström, 2002: 9). Virksomheder, der benytter sig af 2.ordens observation anerkender, at deres perspektiv er ét blandt mange, og at man skal respektere de forskellige perspektiver, dialogen er vigtigere end kontrol. (Holmström, 2002: 8-9)
7.1.3 Differentiering Når Holmström refererer til organisationers partnerships henvises der bl.a. til sociale systemers udgangsdifference, der konstituerer det samlede sociale system (Luhmann 2000, 42). Når systemer betegnes som relativt åbne i henhold til deres omgivelser, forefindes der således en flydende eller transparent grænsedragning mellem systemet og dets omverden. Det er derfor væsentligt at diskutere, hvad der konkret differentierer det sociale system fra andre sociale systemer. I denne kontekst kan der generelt refereres til en art af homogene forbindelser mellem delene i et socialt system, der koncentreret set adskiller systemet fra dens omverden (ibid.). Dette kan være et opgavefællesskab der via en ledetråd eller et målrationale betegner et fælles mål, der som udgangspunkt kan kompleksitetsreducere den irritation som irritation kan afstedkomme (Kneer et al. 2004, 115). Det bør i denne sammenhæng angives at organisationer rummer en lang række komplekse forhold der bl.a. implicerer interpersonelle relationer og deres indbyrdes og forskellige interesser. Dette forhold ønsker vi derfor at belyse med Scotts teori om åbne systemer. 7.1.4 Organisatorisk autopoiesis I delvis overensstemmelse med Luhmanns systemteoretiske optik tilrettelægger Scott en definition af organisationer som åbne systemer 33 , der lyder som følger: ”Organizations are congeries of interdependent flows and activities linking shifting coalitions of participants embedded in wider material-resource and institutional environments” (Scott, 2003: 29). Dette er oversat af Mejlby på 33 Ideen om åbne systemer bluser for alvor op efter 2. verdenskrig selvom dens rødder stammer fra starten af det forrige århundrede. Bevægelsen medførte adskillige nye forskningsområder som for eksempel kybernetikken og informationsteori, dette stimulerede blandt andet til forskning af systemteknik og drift. Forskningen transformerede eksisterende discipliner, inklusiv organisationsstudierne og som følge heraf opstod forslag til tættere samarbejde mellem forskellige forskningsdiscipliner. Kybernetikken belyser den indbyrdes afhængighed mellem de organisatoriske dele, biologen Ludwig Von Bertalanffy argumentere i slutningen af halvtredserne for, at forskellige nøglekoncepter kan have relevans på tværs af fagdiscipliner. Han påpeger specifikt, at mange af de vigtige enheder som der bliver forsket i som for eksempel atompartikler, atomer, molekyler, celler, organer, organismer grupper, organisationer og samfund alle er enheder under den generelle rubrik; systemer. Alle systemer er kendetegnet ved samlinger eller kombinationer af enheder, hvis relationer gør dem interdependente. Sammenligninger af systemerne kan også tydeliggøre forskelle mellem dem. Bertalanffy betragtes derfor som grundlæggeren af tanken om at samle og sammenligne forskellige forskningsområder i en fælles systembetragtning (Scott, 2003: 82-83 & Mejlby, 1999: 59). Læs også Kneer et al. 2004, 26. 57
Page 1 and 2:
- Personalefunktionen er dét, en l
Page 3 and 4:
5.2.8 Etik og psy ekspertise ......
Page 5 and 6: 2 Indledning Vi har i udarbejdelsen
Page 7 and 8: afstedkommer, og hvorledes dette im
Page 9 and 10: medarbejderes indre potentiale derm
Page 11 and 12: Kritikken er primært rettet mod de
Page 13 and 14: Ud fra ovenstående betragtninger f
Page 15 and 16: 4 Metode og læsevejledning Formål
Page 17 and 18: 4.2 Empiri og analyse Vi har i proj
Page 19 and 20: 4.4 Oversigt over projektet Del 1 I
Page 21 and 22: tendens bliver efterhånden, på et
Page 23 and 24: da også i videnskaben - kort sagt
Page 25 and 26: patienter/klienter med henblik på
Page 27 and 28: for sproget og diskursen, der grund
Page 29 and 30: 5.1.6 Bekendelse og individualiseri
Page 31 and 32: Foucault beskriver i essayet ”Gov
Page 33 and 34: Rose fremhæver at frihed ikke er e
Page 35 and 36: 5.2.4 Teknologier Rose laver flere
Page 37 and 38: (Rose, 1996: 83). Psykologien havde
Page 39 and 40: her som at tilbyde noget, og hente
Page 41 and 42: Psykologisk sprog og evalueringer h
Page 43 and 44: Opsummende kan man sige at Rose, me
Page 45 and 46: fremdrages alternative teoretiske o
Page 47 and 48: nødvendigt med supplerende teoreti
Page 49 and 50: subjekt da har inkorporeret bestemt
Page 51 and 52: 7 Genstandsfelt I selvets genealogi
Page 53 and 54: som enhed eller system men vælger
Page 55: Ved at beskæftige sig med kommunik
Page 59 and 60: Menneskerne i organisationer har mu
Page 61 and 62: For både arbejdsgivere og arbejdst
Page 63 and 64: I denne rapport arbejdes der, via m
Page 65 and 66: af en given organisation (systemteo
Page 67 and 68: med principperne om anerkendelse os
Page 69 and 70: 7.7 Interview metode Til udarbejdel
Page 71 and 72: 8 Analyseapparat Vi har, i vores an
Page 73 and 74: 9.2 Fra teori til praksis Behandlin
Page 75 and 76: konkurrenceparameter på konsulentm
Page 77 and 78: 9.5 Grus teknologi Den relationelle
Page 79 and 80: kommunikativt, så det, at være v
Page 81 and 82: Jørgens interview, at denne præmi
Page 83 and 84: systemteoretiske accept af forskell
Page 85 and 86: ”… ved I hvad kære venner, I f
Page 87 and 88: medarbejderne generelt forholdt (og
Page 89 and 90: udmunde i et bedre udbytte. Denne m
Page 91 and 92: godt sidde og skændes med nogle fa
Page 93 and 94: med til at skabe en ” os og dem
Page 95 and 96: SLs ”ledelsesmanual” rummer met
Page 97 and 98: effekt mere end intentionen med den
Page 99 and 100: 11 Konklusion Vi har i projektet ko
Page 101 and 102: 12 Litteraturliste 12.1 Bøger •
Page 103 and 104: • Hornstrup, Carsten & Loehr-Pete
Page 105 and 106: • Willig, Rasmus, & Østergaard,
Page 107 and 108:
Vi håber, I kunne være interesser
Page 109 and 110:
13.3 Bilag 3. Interviewguide Følge
Page 111 and 112:
13.3.2 Interviewspørgsmål til Mal
Page 113 and 114:
13.3.3 Interviewspørgsmål til Jet
show all

Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?