Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

5.2.4 Teknologier
Rose laver flere forskellige fremstillinger af sin governmental analyse. Vi har valgt at følge hans
opdeling i tre dimensioner, henholdsvis en politisk (moderne politiske styringsrationaler /
governmentalitet), en institutionel (humanteknologier) og en etisk (selvets teknologier). Disse
dimensioner er relaterede til hinanden, og udgør derfor ikke afgrænsede enheder.
Det autonome og virksomme subjekt udgør en central del af den nutidige governmentalitet, idet det
er opstået sammen med en række regulerende teknologier, der så at sige gør det muligt for subjekter
”… to be governed at a distance”. Nutidige politiske styringsrationaler afhænger af disse
teknologier, “…that install and support the civilizing project by shaping and governing subjects
and enhancing their social commitment, yet are outside the formal control of the ‘public powers’”
(Rose, 1996: 165). Disse governmental teknologier kalder han også for humanteknologier, idet det
er menneskelige kapaciteter, der handlers overfor via forskellige teknikker.
Humanteknologi defineres også af Rose som: The school, the prison, the factory, the army, the child
guidance clinic – we may think of all these phenomena as human technologies – assemblages of
diverse forces, instruments, architectural forms, and persons to achieve certain ends, be they
education, punishment, production, victory, or adjustment. (…) Human technologies comprise a
range of related methods for linking together, shaping, channeling, and utilizing the force of
individuals and groups in pursuit of certain objectives (Rose, 1996: 121). Rose anvender ordet
”teknologi” adskillige steder og humanteknologi er blot en af flere teknologier. Humanteknologi er
ifølge Rose hybrid-samlinger bestående af viden, instrumenter, personer, systemer til bedømmelse,
bygninger og rum (spaces) og understøttende programstyrede standarder som sikrer forforståelser
og mål om mennesker.
Der er en vigtig pointe, at disse teknologier og styringsrationaler ikke er inhumane eller
frihedsberøvende; som Rose skriver: ”Tværtimod er det igennem humanteknologierne, at vi er
kommet til at forstå os selv og forholde os til os selv i begreber som handling og vilje, autonomi og
selvrealisering, kreativitet og frihed” (Rose, 2003: 187).
Teknologier omfatter både materielle, sociale og selvrefleksive måder at forme og forandre
mennesker på. Rose skriver, at teknologi må forstås som afgrænsede komplekser af viden og teknik,
der er strategisk rettet mod at frembringe bestemte mål (Rose 1999b:52). Teknikkerne sigter mod at
forme personer med særlige evner, kendetegn og rettigheder. Betegnelsen teknologi bruges derved
for at rette opmærksomheden mod alle de måder hvorpå forskellige former for praksis er organiseret
for at producere forskellige resultater i form af menneskelig conduct.
35