Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
små værn tilbage, og selvfølgelig ved jeg godt, at i England der kigger man på et hangarskib hvor der er
Harrier fly ombord, det kunne man selvfølgelig godt. Hvis vi tag dem væk, så var der kun flyene tilbage, det
er altså heller ikke nok, fordi vi kan altså ikke projeksere noget fra søsiden, og der er så meget vand, så den
eneste man når frem til i analysen, det er at hvis vi skal økse et værn, så kan det kun blive flyvevåbnet, der
bliver det første ud af 3. Så vi består.
JV: For nu lige at komme tilbage til nutiden CH, nu vil jeg ikke sige at du skal gøre det kort, for det kan du jo
ikke.
CH: Nej.
JV: Har det og hvordan vil det påvirke kulturen, har det påvirket dig og hvordan på hvilke punkter. Det syntes
jeg meget egentlig meget at du har været inde på.
CH: Jamen, det vil påvirke, men det har ikke rigtig endnu. Vi har en kultur nu, som har faldet naturligt, og det
er ikke kun sproget med at sige halløj, men det er sådan en af de ting, hvor vi i øjeblikket siger, hvor søren
kabys. Nu ved jeg godt, at US Marines de bruger Huar når de når de sådan står, og det er sådan deres
fælles træk, og det er nærmest verdens omspændende og det er sådan lidt Chris McDonald får man at vide,
at det er noget hvor man giver folk en varm fornemmelse, det er noget man står sammen om. Vi har lige
siddet i en bus på vej til en CSAR øvelse hvor vi bliver kaldt op og hvor nu xxx er til stede, og alle de andre
de siger ja, og sammen stemmigt, da man spørger gruppen XXX, XXX og mig, så uden at tænke over det så
råber vi halløj. Og der bliver man sådan et eller andet, hey det er os det er vores identitet der hvor man
kommer fra, og hvis man kan få det indført og videreført det, så tror jeg også, at der er nogle flyvevåbens
folk, der over tid vil have en eskadrille 723 følelse, men værdierne og kulturen vil forandres.
JV: Arbejdsklimaet er det, det samme som før forandringen.
CH: Ja,
JV: Vi har været ved det før, ser du eller ser omverdenen jer anderledes, det har du faktisk besvaret tidligere.
CH. Det tror jeg, at de gør. Men i virkeligheden så har det ikke noget med forandringen at gøre. Jeg tror ikke
at det har noget med forandringen at gøre, at de ser os anderledes. Det har noget med indsigt at gøre, hvis
Wing CH og CH-O havde været nede og se hvad vi lavede for 2 år siden, så tror jeg at han havde haft det
billede, af hvad vi laver, lige så vel som han har fået det nu. Så det har ikke noget med forandringen at gøre.
Det har noget at gøre med, at de er blevet tvunget til at få indsigt, og opfattelsen, det har kun noget at gøre
med statussen, hvem opfatter statussen, det har ikke noget at gøre med, hvem køber et eller andet luksus,
det er jo ligegyldigt. Det er først hvis der er nogle der bliver imponeret af det, at det her det er status.
JV: Nu vil vi gerne tale om dig igen. Var du forandringsparat, er du forandringsparat?
CH: Ja, du spørger så lige til. Og jeg tror, godt at du kan finde folk der vil sige, at det passer ikke, han er ikke
forandrings parat, han er modvillig mod forandring, han er skeptisk, han er konservativ, han er firkantet, jeg
tror at jeg har hørt mange af dem. Og i den optik så er der nok et hjørne af mig som er naturligt skeptisk,
men det er naturlig skeptisk både over for forandringer men også andre informationer, altså vi er en årgang
hvor sådan noget som kilde kritik. Det var noget man lærte i folkeskolen og det syntes jeg egentlig ikke at
man gør så meget mere, og det er måske også derfor man er sådan lidt overrasket over, at vi kan stikke os
selv blår i øjnene i forsvaret i dag, og egentlig selv i virkeligheden selv tror på løgnen af forandringen oven
på forandringen oven på forandringen, det er godt nok. Fordi der sket ikke rigtigt nogen invalidering, så jeg
syntes, at jeg er forandrings parat, forstået på den måde, at hvis det er både vel argumenteret og direkte
synligt, f.eks. vores Planning rum, altså da XXX nævner noget i den sammenhæng og XXX kom og siger
noget i en anden sammenhæng, jamen så kan vi ligeså godt lave et fælles Planning rum, jeg kan godt se nu,
at alle farerne de er ved, at nu bliver vi skubbet, det er ikke længere vores eget enemærke. Og straks
kommer der en teknikker ind af døren som siger, hvor er vores søkort henne, det var en pilot, vi er jo også
blevet skubbet ud a vores eget Planning rum. Der er ikke engang plads til vores søkort. Det sagde han ikke,
han sagde nu er der ikke længere plads til vores kort, hvortil jeg så siger, jamen hvad er det for nogle kort du
vil have? Jamen det er jo, så siger jeg at det er der, det er 2 centimeter, og de er nu opdateret, og det har de
aldrig nogen sinde ikke været før. Nå hvad så med vores søkort siger han, men hvornår har du sidst haft et
søkort med ude at flyve? Der er ikke nogle der flyver med søkort. Så det er ikke selvindlysende, at det med
forandringen det kommer. Men så er der, der hvor vi hvor vi bare får besked på at der skal laves en
forandring. Der er jeg måske ikke tilhænger af forandringen, mere end jeg er, jeg er ret nem at overbevise,
så jeg i hvert tilfælde ikke er modstander mod forandringen. Gav det overhoved mening?
JV: Ja. Har du sat enheden noget i udsigt for den nære fremtid?
CH: Ikke med baggrund i forandringen. Men jeg har jo stillet enheden det i udsigt, at vi fortsætter som hidtil,
at der er de samme krav til os med de forandringer der nu måtte være, der er næsten de samme vilkår,
kriterierne bliver lidt anderledes, men slutmålet skal være det samme, succeskriteriet er jo sat op. Grunden til
at der ikke er sat noget i udsigt, det er jo fordi, vi ved ikke, om vi når det om ½ år, et helt år eller om 1½ år. Vi
ved kun hvad vi selv kan påvirke, det kan jo godt være, at der pludselig er nogle andre der kommer og
stikker en kæp i hjulet, men, så derfor er det ikke meldt ud, var jeg lige ved at sige, at I får en skovtur ud af
det, hvis det hele lykkes, for vi ved jo ikke hvornår det skulle være. Så selvom vi syntes, at vi synes havde et
smart mål, så er det måske et problem, når vi egentlig ikke ved, hvornår vi skal sætte den endelige målstolpe
UKLASSIFICERET
14