Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
Analysen tager afsæt i Weick og har primært fokus på den formelle leders handlemuligheder
set fra et sensemakingperspektiv i relation til forandring.
Analysen viser en stor udfordring i at skabe et fælles vilkår for forandring. Baggrunden er,
at det kun er en lille del af enheden, som fast har sin daglige gang i Karup. En kontekst,
som i nogen grad synes at give de to grupper hver deres diskurs. Dette gælder særligt i de
perioder, hvor medarbejdere er udstationeret om bord på søværnets skibe. I disse
perioder er påvirkningen fra søværnet omsluttende, set overfor den fælles sky i enheden
og langt hen ad vejen også socialt set.
I de nære omgivelser uden om enheden, omtales forandringen som en succes. Denne
opfattelse har været en betydelig og selvforstærkende faktor i forandringsprocessen. Qua
medarbejdernes spejling i omverdens opfattelse.
Analysen afdækker en informationskløft i relation til forandringskommunikation.
Tilsvarende afdækkes et relativt større informationsgab i forhold til de udstationerede
medarbejdere. Vurderingen af kommunikationsbehovet for enheden bør derfor tage afsæt i
den situation, som de udstationerede befinder sig i.
I casen afdækkes et tydeligt billed- og følelsessprog i al kommunikation. Dette er
betydende faktorer i den sensegiving, som sikrer den succesfulde forandring. Gennem de
realistiske mål, kommunikation internt som eksternt og personlige lederevner hos chefen
for enheden, sikres enheden en fornuftig, vellykket overførsel til flyvevåbnet. Det er dog
vigtigt at pointere, at forandringen fortsat mangler endelig forankring i kulturen. Der er
ingen tvivl om at modstand mod forandring skal forventes. Ud fra casen kan det
konkluderes, at forandringen er kommet til at fremstå som en succes, ikke mindst fordi
omverdenen blev overbevist om, at enheden er positiv overfor forandring.
Den største udfordring i casen er den fragmenterede organisation og vurderingen er, at
det i fragmenterede organisationer er vigtigt at arbejde bevidst med agenter i de enkelte
fragmenter.
I relation til forandringskommunikation og sensemaking, handler det om at anvende så
mange kommunikationskanaler som muligt. For at opnå en størst mulig effekt kan man
med fordel udnytte teknologier som audio og video samt ”real-time” for at få mere
komplette budskaber frem. Ved at få lyd og billede med i kommunikationen opnås lettere
forbindelse til følelserne og derved sikres en mere komplet kommunikation.
Med andre ord: Ledere bør interessere sig for sensemaking, for derigennem at forstå, at
sensegiving er en vigtig kompetence at arbejde med, som leder af en forandring!
Alt i alt handler forandringsledelse og sensemaking om god ledelse og kommunikation,
”Talk the Walk”.
UKLASSIFICERET
v