Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
Individuelt såvel som i gruppesammenhæng. Det, som skaber brobygningen, er en
opmærksomhed på relevante sensemakingkarakteristika og dynamikker samt
iværksættelse af relevant kommunikation på baggrund heraf.
Med udgangspunkt i min figur og ovenstående antagelser, er det tydeligt, at enheden i min
case står overfor en større udfordring med kommunikation i relation til forandringen end
det ses i den typiske organisation. Udfordringen med information til de udstationerede er
selvfølgelig relativ, men figuren indikerer tydeligt ved den grønne kurve, at der er et stort
behov. Forskydningen af kurverne giver et billede af, hvor meget af den rationelle
information, som umiddelbart når frem. For at lukke dette gab er det nødvendigt at skabe
en frithængende kommunikationsbro for at afstemme behovet. Vurderingen af
kommunikationsbehovet for enheden må derfor nødvendigvis tage afsæt i den situation,
som de udstationerede befinder sig i.
Et andet læringsområde, som figuren ud fra et sensemakingperspektiv kan være med til at
pege på, er konsekvensen af den tid der går fra beslutning til gennemførsel af
forandringen, altså afstanden mellem de to toppe. Justerer man afstand mellem toppene
bliver kløften større eller mindre og afledt heraf informations- og kommunikationsbehovet. I
casen prioriterer chefen en hurtig gennemførelse af forandringsprocessen frem for en
”grundig” mere længerevarende proces. Argumentet herfor er primært de skræmmende
erfaringer fra udflytningen fra Værløse og til dels det, at forandringen ikke skulle kunne
mærkes af enhedens kunder. For at imødegå disse to faktorer vurderede og valgte chefen
en så hurtigt gennemførsel af forandringen som muligt, det han betegnede som et ”Base-
Jump”, vel vidende, at det ville slæbe nogle ting med. Denne beslutning afstedkom, at
afstanden mellem de to toppe blev så lille som mulig i casen. Derved opnåede chefen i
nogen grad ubevidst at minimere behovet for information og kommunikation fra beslutning
til implementering. Hvilket med sensemakingøjne var en værdifuld beslutning med den
virkelighed enheden lever under. Her tænker jeg på udfordringerne omkring information og
kommunikation i relation til udstationeret personel. En beslutning som ud fra empirien var
den rigtige, da det er tydeligt, at dette har været en af de største udfordringer for enheden i
forbindelse med forandringen. Det vurderes, at denne approach var den helt rigtige ud fra
enhedens karakteristika.
Figuren peger således på flere forhold, som man bør være opmærksom på
kommunikationsmæssigt i forbindelse med en forandring.
• De umiddelbare kløfter, som opstår i forhold til den ”almindelige” information(den
blå kurve), er også en form for kommunikation, idet man skal være opmærksom på,
at ingen kommunikation også er kommunikation. Hvis vi ser på empirien fremgår
det, at medarbejderne netop efterlyser kommunikation i denne kløft svarende til
Kotters fase 4. Med andre ord den indledende kommunikation om
UKLASSIFICERET
42