Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet
Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet
Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
UKLASSIFICERET<br />
2.2.1.3. Enactive of sensible environments - Enactment<br />
<strong>Sensemaking</strong> er en kombination af “handling <strong>og</strong> erkendelse” eller enactment, som Weick<br />
benævner det. Dette peger mod det faktum, at individer tager del i deres miljø. Individet er<br />
en del af miljøet gennem samarbejde med andre sensemakere om konstruktion. I takt<br />
med, at de skaber deres miljø, skaber de samtidigt en mening om det. Individer fortolker<br />
miljøet <strong>og</strong> iværksætter handlinger, der fremtvinger <strong>forandring</strong>er i miljøet, som igen skaber<br />
udgangspunkt for nye fortolkninger <strong>og</strong> iværksættelse af nye handlinger. <strong>Sensemaking</strong> er<br />
ikke bare fortolkning. Fortolkning kan handle om at læse en tegning, men sensemaking er<br />
ikke kun at læse tegningen, men handler <strong>og</strong>så om at skabe tegningen. Enactment er den<br />
stædige insisteren, hvormed mennesker handler for at skabe en mening om, hvad det<br />
næste er, de må gøre. Enactment handler om to spørgsmål; Hvad sker der her? Hvad skal<br />
der så ske? Når mennesker handler med henblik på at besvare disse spørgsmål, får deres<br />
handling medindflydelse på svaret. <strong>Sensemaking</strong> er således ikke bare simpel fortolkning,<br />
fordi det <strong>og</strong>så indbefatter måden, hvorpå mennesker genererer det de fortolker. 61<br />
Sensemakeren skaber miljøet <strong>og</strong> miljøet skaber sensemakeren. I det perspektiv, kan<br />
individer aldrig være helt neutrale eller objektive omkring dem selv eller deres<br />
sensemakingproces. Indsnævres mulighederne for enactment eksempelvis i<br />
organisationssammenhæng, formindskes individets mulighed for på en meningsfuld måde<br />
at forstå <strong>og</strong> forestille sig, hvad der kommer til at ske.<br />
2.2.1.4. Social<br />
<strong>Sensemaking</strong> er såvel en individuel som en social aktivitet, hvor det ikke med sikkerhed<br />
kan fastslås, om disse er adskilt. <strong>Sensemaking</strong> anerkender, at den sociale kontekst er<br />
afgørende, fordi den kobler mennesker til handlinger, som de så må retfærdiggøre. Det<br />
påvirker det karakteristiske ved information <strong>og</strong> det tillægger normer <strong>og</strong> forventninger som<br />
indeholder forklaringer. 62 Som Weick udtrykker det; ”Sense may be in the eye of the<br />
beholder, but beholders vote and the majority rules”. 63 Individuel mening opnås der, hvor<br />
der er social opbakning eller fælles accepteret validitet <strong>og</strong> relevans. Forsvinder den sociale<br />
forankring, som for eksempel ved udefrakommende <strong>forandring</strong>, brydes de sociale<br />
sammenhænge <strong>og</strong> derved mister individet muligheden for at begribe, hvad der sker.<br />
2.2.1.5. Ongoing<br />
<strong>Sensemaking</strong> starter aldrig! Grunden til, at det aldrig starter, er at ægte/uberørt varighed<br />
aldrig stopper. <strong>Sensemaking</strong> kan kun bestå i nuet. For meningsdanneren, startede ”nuet”<br />
aldrig rigtigt <strong>og</strong> så længe, der er bevidsthed, slutter det aldrig rigtigt. Man er således altid i<br />
processen med at skabe mening. I det perspektiv har sensemaking ingen datid.<br />
Mennesker skabte mening, skaber mening <strong>og</strong> vil skabe mening, men har aldrig<br />
fuldstændigt skabt mening af n<strong>og</strong>et. <strong>Sensemaking</strong> handler tydeligvis om en aktivitet eller<br />
proces… <strong>og</strong> ikke bare et resultat. <strong>Sensemaking</strong> er den fortløbende proces, hvor individer<br />
61<br />
(Weick K. E., <strong>Sensemaking</strong> in Organizations, 1995, s. 13, 30-38)<br />
62<br />
(Weick K. E., <strong>Sensemaking</strong> in Organizations, 1995, s. 53)<br />
63<br />
(Weick K. E., The social Psychol<strong>og</strong>y <strong>og</strong> Organizing, 1979, s. 14), (Weick K. E., <strong>Sensemaking</strong> in<br />
Organizations, 1995, s. 6)<br />
UKLASSIFICERET<br />
25