Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET 2.2.1.3. Enactive of sensible environments - Enactment Sensemaking er en kombination af “handling og erkendelse” eller enactment, som Weick benævner det. Dette peger mod det faktum, at individer tager del i deres miljø. Individet er en del af miljøet gennem samarbejde med andre sensemakere om konstruktion. I takt med, at de skaber deres miljø, skaber de samtidigt en mening om det. Individer fortolker miljøet og iværksætter handlinger, der fremtvinger forandringer i miljøet, som igen skaber udgangspunkt for nye fortolkninger og iværksættelse af nye handlinger. Sensemaking er ikke bare fortolkning. Fortolkning kan handle om at læse en tegning, men sensemaking er ikke kun at læse tegningen, men handler også om at skabe tegningen. Enactment er den stædige insisteren, hvormed mennesker handler for at skabe en mening om, hvad det næste er, de må gøre. Enactment handler om to spørgsmål; Hvad sker der her? Hvad skal der så ske? Når mennesker handler med henblik på at besvare disse spørgsmål, får deres handling medindflydelse på svaret. Sensemaking er således ikke bare simpel fortolkning, fordi det også indbefatter måden, hvorpå mennesker genererer det de fortolker. 61 Sensemakeren skaber miljøet og miljøet skaber sensemakeren. I det perspektiv, kan individer aldrig være helt neutrale eller objektive omkring dem selv eller deres sensemakingproces. Indsnævres mulighederne for enactment eksempelvis i organisationssammenhæng, formindskes individets mulighed for på en meningsfuld måde at forstå og forestille sig, hvad der kommer til at ske. 2.2.1.4. Social Sensemaking er såvel en individuel som en social aktivitet, hvor det ikke med sikkerhed kan fastslås, om disse er adskilt. Sensemaking anerkender, at den sociale kontekst er afgørende, fordi den kobler mennesker til handlinger, som de så må retfærdiggøre. Det påvirker det karakteristiske ved information og det tillægger normer og forventninger som indeholder forklaringer. 62 Som Weick udtrykker det; ”Sense may be in the eye of the beholder, but beholders vote and the majority rules”. 63 Individuel mening opnås der, hvor der er social opbakning eller fælles accepteret validitet og relevans. Forsvinder den sociale forankring, som for eksempel ved udefrakommende forandring, brydes de sociale sammenhænge og derved mister individet muligheden for at begribe, hvad der sker. 2.2.1.5. Ongoing Sensemaking starter aldrig! Grunden til, at det aldrig starter, er at ægte/uberørt varighed aldrig stopper. Sensemaking kan kun bestå i nuet. For meningsdanneren, startede ”nuet” aldrig rigtigt og så længe, der er bevidsthed, slutter det aldrig rigtigt. Man er således altid i processen med at skabe mening. I det perspektiv har sensemaking ingen datid. Mennesker skabte mening, skaber mening og vil skabe mening, men har aldrig fuldstændigt skabt mening af noget. Sensemaking handler tydeligvis om en aktivitet eller proces… og ikke bare et resultat. Sensemaking er den fortløbende proces, hvor individer 61 (Weick K. E., Sensemaking in Organizations, 1995, s. 13, 30-38) 62 (Weick K. E., Sensemaking in Organizations, 1995, s. 53) 63 (Weick K. E., The social Psychology og Organizing, 1979, s. 14), (Weick K. E., Sensemaking in Organizations, 1995, s. 6) UKLASSIFICERET 25
UKLASSIFICERET udvælger ledetråde fra den vedvarende strøm af begivenheder eller skyen, som omgiver dem, med henblik på at skabe mening. Mennesker indhyllet i skyen er sjældent ligeglade med, hvad der passerer dem. Er de optaget af projekter, vil en forstyrrelse af skyen medføre følelsesmæssige reaktion, hvilket skaber vej for, at følelser påvirker meningsdannelsen. Det er netop, fordi skyen er udsat for forstyrrelser, at sensemaking er fyldt med følelser. Det er disse følelser, som får mennesker til at søge efter svar på spørgsmålet, Hvad sker der? I en organisations kontekst er disse følelser ofte af negative karakter, da afbrydelser af organisatoriske handlingsforløb, som for eksempel ændringer, der kommer udefra, er uden for individets kontrol. 64 2.2.1.6. Focused on and by extracted cues Når man undersøger sensemaking, er det essentielt at kigge på omstændighederne eller konteksten, som resulterer i handling frem for at kigge på beslutningen, der fører til handling. Ved at forstå de konceptuelle omstændigheder fører det frem til at spørge, ”hvordan?” situationen opstod, frem for ”hvorfor?” en beslutning blev taget. Dette hjælper med til at identificere brugen af ledetråde. Konteksten hjælper også en til at afgøre, hvor ledetrådene kommer fra, når mennesker retter fokus ud fra deres hensigt. En organisations kultur fremhæver nogle kilder til ledetråde og ignorerer andre. På denne måde angiver organisationen overfor sensemakeren, hvor denne skal finde ledetråde. Sensemaking har tendens til at foregå hurtigt, hvilket betyder, at vi er mere tilbøjelige til at se produkter frem for processer. Udledte ledetråde er simple, bekendte strukturer, der er som frø, som danner kimen til at udvikle en større forståelse af, hvad der måske foregår. Typiske ledetråde vi lægger mærke til, er ting, der hidtil har været ukendte eller opfattes menneskelige i konteksten, mennesker og opførsel, som er ualmindelige eller uventede, opførsel som er ekstrem og (af og til) negativ og de stimuli som er relevante for vores nuværende mål. 65 Afgørelsen af om noget i skyen bliver til en ledetråd afgøres af individet ud fra et værdiperspektiv. Derfor kan en ledetråde godt have afgørende betydning for sensemaking selv om den er ”forkert”. Det at understøtte individer i at udtage relevante ledetråde, med henblik på en ønsket sense går i retning af sensegiving, 2.2.3 Sensegiving. 2.2.1.7. Driven by Plausibility over Accuracy At nøjagtighed står efter det at ”virke sandsynligt”, er der flere grunde til. For det første filtrerer mennesker konstant de ledetråde, som påvirker deres beslutningstagen. For det andet, har mennesker en tilbøjelighed til at forbinde nuværende ledetråde med tidligere ledetråde og bygge nutidig mening ud fra mening, som er skabt tidligere. For det tredje mangler mennesker ofte den nødvendige tid, før de handler. For det fjerde behøver deres opfattelse kun at være tilstrækkelig til at nå næste skridt. Slutteligt gælder, at nøjagtighed er mere relevant i korte perioder og i forhold til specifikke spørgsmål end i relation til 64 (Weick K. E., Sensemaking in Organizations, 1995, s. 13, 43-49) 65 (Weick K. E., Sensemaking in Organizations, 1995, s. 49-55) UKLASSIFICERET 26
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET STK 2010-2011, sy
Page 3 and 4: UKLASSIFICERET Abstract Change is a
Page 5 and 6: UKLASSIFICERET Analysen tager afsæ
Page 7 and 8: UKLASSIFICERET 5. PERSPEKTIVERING..
Page 9 and 10: UKLASSIFICERET 1.2. Opgaveanalyse -
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET Kontinuert forandrin
Page 13 and 14: UKLASSIFICERET sagt, kan jeg også
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET Denne ledelse skal u
Page 17 and 18: UKLASSIFICERET omfattende felter. E
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET På tilsvarende vis
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET gentagende handlinge
Page 23 and 24: Lewin´s 3 trin Fastfryse Forandre
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET Rorty(1989) observer
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET give anledning til d
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET J. Fishers tese 50 t
Page 31: UKLASSIFICERET derimod, hvis man ev
Page 35 and 36: UKLASSIFICERET er, at mennesker tæ
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET skulle have været o
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET ledetråde ud af sky
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET kunderne ikke kan m
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET Denne fase i forandr
Page 45 and 46: UKLASSIFICERET ses i forhold til or
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET Figur 3.3.5-2222 Str
Page 49 and 50: UKLASSIFICERET Individuelt såvel s
Page 51 and 52: UKLASSIFICERET Set ud fra mit sense
Page 53 and 54: UKLASSIFICERET 4. KONKLUSION Hensig
Page 55 and 56: UKLASSIFICERET som er længst væk
Page 57 and 58: 5. PERSPEKTIVERING UKLASSIFICERET 5
Page 59 and 60: UKLASSIFICERET BIBLIOGRAFI Forsvars
Page 61 and 62: Bilag 1 UKLASSIFICERET Interviewgui
Page 63 and 64: 5 Kotter 3: Udvikling af en vision
Page 65 and 66: parate - Hvad er I blevet sat i uds
Page 67 and 68: 4 Kotter 2: Oprettelse af den styre
Page 69 and 70: - Arbejdsklima - Omverdenen - Foran
Page 71 and 72: UKLASSIFICERET 7. Oplevelse af lige
Page 73 and 74: CH: SAP-kultur/Excel-kultur Giver i
Page 75 and 76: oplevelse af nødvendighed. - Tid -
Page 77 and 78: 5 Kotter 3: Udvikling af en vision
Page 79 and 80: - Kommunikation - Talk the Walk har
Page 81 and 82: 9 Kotter 7: Konsolidering af result
Page 83 and 84:
UKLASSIFICERET lander bare på et s
Page 85 and 86:
UKLASSIFICERET for og stole over at
Page 87 and 88:
Gruppe interview 2 Lb.nr Teoretisk
Page 89 and 90:
4 Kotter 2: Oprettelse af den styre
Page 91 and 92:
Konsolidering af resultater og prod
Page 93 and 94:
13 Tidligere forandringer Har der v
Page 95 and 96:
CH interview Lb.nr Teoretisk guide
Page 97 and 98:
4 Kotter 2: Oprettelse af den styre
Page 99 and 100:
UKLASSIFICERET kaffestuen…. det e
Page 101 and 102:
6 Kotter 4: Formidling af forandrin
Page 103 and 104:
7 Kotter 5: Skabe grundlag for hand
Page 105 and 106:
UKLASSIFICERET .. når du kigger p
Page 107 and 108:
UKLASSIFICERET den næste milepæl
Page 109 and 110:
UKLASSIFICERET og en ”Xxxx Xxxx
Page 111 and 112:
13 Tidligere forandringer Har du un
Page 113 and 114:
Bilag 4 Dato: 27.marts 2011. Sted:
Page 115 and 116:
UKLASSIFICERET været, var jeg lige
Page 117 and 118:
UKLASSIFICERET har sagt, at det der
Page 119 and 120:
UKLASSIFICERET CH: ja men der skal
Page 121 and 122:
UKLASSIFICERET CH: Du fik svar nok
Page 123 and 124:
UKLASSIFICERET det tidspunkt hvor f
Page 125 and 126:
UKLASSIFICERET CH: Det syntes jeg.
Page 127 and 128:
UKLASSIFICERET ned og så sige, for
Page 129 and 130:
Bilag 5 Dato: 17.marts 2011. Sted:
Page 131 and 132:
UKLASSIFICERET 11. Jeg synes vores
Page 133 and 134:
UKLASSIFICERET 12. Der er ikke noge
Page 135 and 136:
UKLASSIFICERET 12. Ja i foråret 10
Page 137 and 138:
UKLASSIFICERET 13. Lige en kort his
Page 139 and 140:
UKLASSIFICERET have fløjet F-16 og
Page 141 and 142:
UKLASSIFICERET anderledes. Der komm
Page 143 and 144:
Bilag 6 UKLASSIFICERET JV. Okay, se
Page 145 and 146:
Bilag 6 UKLASSIFICERET 21. Muligvis
Page 147 and 148:
Bilag 6 UKLASSIFICERET JV: Så ok d
Page 149 and 150:
Bilag 6 UKLASSIFICERET Same story.
Page 151:
Bilag 6 UKLASSIFICERET 23: Det er s
show all

Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?