UKLASSIFICERET Chefen vurderes som en begavet storyteller <strong>og</strong> jeg mener, det er helt centralt for hans succes med <strong>forandring</strong>en. Der er utallige eksempler i empirien, både i interviewet, i Flaskeposten <strong>og</strong> artiklerne. Den sensegiving, der er udført baserer sig i vid udstrækning på dette. Hvad der ikke er nævnt ovenfor er chefens anerkendelse af bekymringer(igen i billedspr<strong>og</strong>), hvilket er med til at sikre lydhørheden <strong>og</strong> dermed medarbejdernes villighed til at tage de ”rigtige” ledetråde ud af skyen, så deres sensemaking bringer dem på vej i <strong>forandring</strong>en. UKLASSIFICERET 45
UKLASSIFICERET 4. KONKLUSION Hensigten med konklusionen er at opsamle <strong>og</strong> konkludere analysens resultater med henblik på at besvare problemformuleringen, der lyder således: Ved at kigge på en udefra set succesfuld <strong>forandring</strong> i <strong>forsvaret</strong> vil jeg fra et sensemaking perspektiv søge, hvilke specifikke læringspunkter der kan uddrages. Vedrørende enhedens <strong>forandring</strong> er det min vurdering, at chefen gennem sine realistiske mål, kommunikation internt som eksternt <strong>og</strong> personlige lederevner <strong>og</strong>så i sensemakingperspektivet, har sikret enheden en fornuftig, vellykket overførsel til flyvevåbnet. Vellykket ikke mindst set i lyset af, at det er sket uden produktionsnedgang. Det er d<strong>og</strong> samtidigt vigtigt at pointere, at <strong>forandring</strong>en er tilendebragt men, at der stadig udestår en udfordring for ESK 723 <strong>og</strong> omgivelserne, før den er forankret i kulturen. Der er således fortsat masser af ledelsesudfordringer for chef <strong>og</strong> ledere. Jeg mener afslutningsvis, at lederne i enheden bør interessere sig for sensemaking, hvorigennem de vil forstå, at sensegiving er en vigtig kompetence at arbejde bevidst med, som leder af en <strong>forandring</strong>! 4.1.1. Forandringsparathed Jeg ser, efter at have åbnet døren til sensemakingens verden, at personer, der udsættes for påvirkninger <strong>og</strong> <strong>forandring</strong>er, vil flytte sig igennem påvirkningen eller <strong>forandring</strong>en hurtigere desto hurtigere, der skabes sense. Modsat, skabes der ikke sense, stopper personen op <strong>og</strong> modsætter sig påvirkning <strong>og</strong> <strong>forandring</strong>. Denne opbremsning medfører igen, at andre bremses. Jeg mener, at n<strong>og</strong>le af de grundlæggende årsager til modstand mod <strong>forandring</strong> bunder i usikkerhed <strong>og</strong> frygt. Usikkerhed for hvad der kommer til at ske <strong>og</strong> frygt for, hvilken betydning det vil få, hvad kommer jeg, vi til at miste. Dette gør i bund <strong>og</strong> grund modstanden naturlig set i et sensemakingperspektiv. Begge faktorer, usikkerhed <strong>og</strong> frygt, tager sensemakingmæssigt afsæt i identiteten <strong>og</strong> det retrospektive, hvorfor det er her, man som leder skal møde medarbejderne. Ved at kende <strong>og</strong> forstå medarbejdernes udgangspunkt, har lederen langt bedre mulighed for at påvirke medarbejderen - skabe sense. Det at skabe sense for medarbejderen handler om, at lederen sikrer, medarbejderen opfatter, at der er alternativer, at skyen indeholder brugbare eller attraktive muligheder. Anerkender lederen <strong>og</strong> opnår forståelse for mekanismerne i sensemaking, bliver det muligt at spille på flere strenge <strong>og</strong> derved sikre, at skyen tilføres substans på <strong>og</strong> fra en række forskellige områder, ud over fra vedkommende selv. Lykkes lederen med at få medarbejderne til at skabe sense minimeres usikkerheden <strong>og</strong> frygten, hvorved modstanden minimeres <strong>og</strong> der åbnes for en hurtigere <strong>forandring</strong>sproces. Jeg mener, at chefen i min case lykkedes med at få skabt en overbevisning i den nære omverden om, at enheden var <strong>forandring</strong>sparat. Dette blev gjort blandt andet ved hjælp af mere eller mindre bevidst storytelling. Denne overbevisning var en udslagsgivende faktor 46 UKLASSIFICERET