Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
sagt, kan jeg også konstatere, at sensemaking som område er meget omfattende og der
findes en række andre teoretikere som her bidraget i større omfang. Årsagen til at jeg
vælger Weick er, at jeg finder, han er toneangivende inden for feltet.
1.2.3. Casen og vejen dertil
I det følgende redegør jeg først for mine indledende overvejelser omkring valg af case for
og efterfølgende at give en kort præsentation af selve casen. Denne vil senere blive fulgt
op af en mere grundig beskrivelse i forbindelse med analysen.
1.2.3.1. Søgen efter en case
Med afsæt i det overordnede specialeemne gik jeg i første omgang med overvejelser i
forhold til, hvordan jeg bedst kunne få de to overordnede temaer forandringsledelse og
sensemaking sat i spil i relation til forsvaret. Jeg startede med en overvejelse om at tage
udgangspunkt i forsvarets strategiske niveau for dermed at kunne sige noget om
forandringsledelse og sensemaking generelt i relation til det danske forsvar. Udfordringen
var at fremskaffe et fornuftigt empirisk grundlag. Jeg gjorde den overvejelse at tage
udgangspunkt i udmøntningen af det seneste forsvarsforlig og implementeringen heraf,
idet jeg forstillede mig, at jeg på den baggrund ville kunne sige noget om den strategiske
forandringsledelse i forsvaret og hvordan denne virker set i et sensemakingperspektiv.
Efter i en periode at have søgt efter den rigtige vinkel samt anvendelig empiri, valgte jeg at
forkaste denne vinkel på opgaven. Jeg kunne ikke finde en relevant case, der i
tilstrækkelig grad kunne underbygges af aktuel empiri uden at virke for omfattende. Min
rejse havde ikke været forgæves, idet mit blik var blevet fanget undervejs i min søgen. Jeg
havde flere gange kredset om en forandring initieret af forsvarsforliget, men jeg stoppede
først op, da jeg fik en forandring koblet med, hvad jeg hørte af rygter ude i flyvevåbnet.
Den organisatoriske forandring, som fangede min opmærksomhed var søværnets
Helikoptertjeneste (SHT) overflytning til flyvevåbnet. Det, der fangede min
opmærksomhed omkring SHT overflytning til flyvevåbnet, var, da jeg omkring nytåret
2010/11 hørte flere rygter om, hvor god optakten til forandringen havde været og at
overflytningen nok skulle blive en succes. Det vakte min undren. En positiv forandring - det
var nyt, ikke mindst med mit kendskab til enheden og dens historie. Jeg øjnede her en
mulighed for, at tage de positive briller på og se på forandringen for så igen, at se på
denne med sensemakingbriller. Målet er derigennem at komme med bud på, hvad der kan
uddrages af læring fra dette perspektiv.
1.2.3.2. Casen – en episodisk forandring i forsvaret
Den anvendte case i mit speciale er den organisatoriske flytning af SHT fra søværnet,
overført til flyvevåbnet, som eskadrille (ESK) 723 16 , pr. 1. januar 2011. 17
16 ESK 723 benævnes dels 723 eller enheden i specialet, der anvendes heller ikke ’s jfr. tradition.
17 (Forsvarsforliget 2010-2014, 2011)s. 9, med følgende tekst: Helikoptere: Søværnets og flyvevåbnets
helikoptere integreres organisatorisk i Helicopter Wing på Flyvestation Karup, således at alle forsvarets
helikoptere er samlet i én enhed.
UKLASSIFICERET
6