Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
J. Fishers tese 50 taler om håndtering(coping) af den følelsesmæssige reaktion i processen
hen mod accepten af forandringen. Tesen beskriver, at ledelsen ofte begår den fejl at
undervurdere den følelsesmæssige krise, som forandringer påfører medarbejderne.
Denne krise kræver tid at overvinde og ledelsen, der oftest er længere i
forandringsprocessen og generelt betragtet har større forandringskapacitet, negligerer
dette. Der kræves specielt tid, hvis forandringen medfører ændrede arbejdsmønstre,
ændring af magt- og statusforhold, ændringer i belønningssystemer, nye regler, nye
ledelsesreferencer, nye kommunikationsmønstre, identitetstab eller der opstår måske oven
i købet lederkonflikter. Hensynet til medarbejdernes følelser beskrives også andre steder i
litteraturen. 51
2.2.1. Sensemaking
Hvor ovenstående gængse forklaringer fra forandringsledelseslitteraturen overvejende
bevæger sig på makro niveau, ser jeg, at sensemakingteorierne giver en langt bedre
forståelse, da disse argumenterer ud fra mikroniveauet.
Sensemaking-teoriens grundlæggende forklaring på, hvordan individer skaber
mening(meningsskaber), er at meningsskabelse er en proces som hele tiden pågår. Weick
taler om, at det vi beskæftiger os med er projekter og det er der, vores opmærksomhed
er 52 . Vores projekter og verden i øvrigt omgiver os med en sky af sanseindtryk. Disse
sanseindtryk benævnes i teorien som ”flow” eller ”flux”. En sky af indtryk, som ifølge Tor
Nørretranders’ værk ”Mærk verden” udsætter vores kroppe for hen ved 11.000.000
informationer i sekundet! Det er i skyen, vi udvælger indtryk, som vi sætter navn på
eksempelvis ud fra genkendelse, eller nye indtryk, som kategoriseres for at blive
forståelige. Forståelsen dannes på baggrund af tidligere erfaringer, hvorved
meningsskabelsen bliver bagudrettet eller retrospektiv. Weick påpeger, at denne ageren
bliver forstærket, når skyen bliver forstyrret 53 . Samme sted påpeges det, at en sådan
forstyrrelse udløser en følelsesmæssig reaktion, hvilket leder tilbage til J. Fisher´s teori,
hvor en forandring siges at udløse en følelsesmæssig krise. Dette bibringer samtidig
forståelse for modstanden eller usikkerheden set i relation til den retrospektive
meningsskabelse, idet individet står over for noget ukendt og må spørge sig selv ”hvad
foregår her?” og ”hvad skal jeg så stille op?”. Usikkerheden forstærkes yderligere, når
meningsdannelsen vedrører et af individets projekter. Weick udtrykker det således,
”How can I know what I think until I see what I say”,
50
http://www.businessballs.com/changemanagement.htm; Har ikke kunnet validere ham som teoretiker, men
jeg vurderer at hans arbejde bygger på et fornuftigt teoretisk grundlag.
http://www.businessballs.com/personalchangeprocess.htm;
http://www.businessballs.com/ProcessofchangeJF2003.pdf
51
(Kotter J. P., 2008, s. 6 ff)
52
(Weick K. E., Sensemaking in Organizations, 1995, s. 45-46)
53
(Weick K. E., Sensemaking in Organizations, 1995, s. 45)
22
UKLASSIFICERET