Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
For at indplacere enheden organisatorisk, så var SHT før overflytningen en niveau 3.
myndighed, underlagt Søværnets Operative Kommando under Forsvarskommandoen
(FKO). Mens ESK 723 er oprettet som ansvar 4. myndighed underlagt, Helicopter Wing
Karup 18 som igen er underlagt Flyvertaktisk Kommando under FKO. Enheden er således
placeret et trin lavere i flyvevåbnet end den var i søværnet.
Forventningen om modstand mod forandring skal i ESK 723 tilfælde ses i to lys. Dels det
teoretiske, hvor modstand er mere sandsynligt end det modsatte. Dels er det i ESK 723
tilfælde forventeligt, set i perspektiv af erfaringerne fra flytningen fra Værløse otte år
tidligere, som var en svær langstrakt proces, præget af en negativ stemning. Dette
underbygges af enhedens stærke kultur, historie, traditioner, sammenhold og stærke
tilhørsforhold til søværnet. Disse forhold sammen med den kendsgerning, at det, her få
måneder efter at forandringen officielt er gennemført, udefra set har været en succesfuld
og hurtig proces, er det som vækkede min undren.
1.2.4. Problemanalyse
Ud fra den beskrevne virkelighed, som forsvaret befinder sig i og står overfor, må det
forventes at behovet for forandringer fremadrettet vil være tiltagende. En udfordring som
skal løftes af forsvarets ledere. Forsvarets ledere er som udgangspunkt fornuftigt klædt på
til opgaven. Forsvarets lederuddannelser er anerkendt som værende af høj kvalitet,
ligesom der løbende anvendes betragtelige ressourcer på at opdatere og udvikle disse.
Dette afspejles eksempelvis i forsvarets ledelsesgrundlag, som er et moderne og komplet
værktøj, der giver den enkelte leder klare rammer og mulighed for at udøve lederskab.
Forsvarets ledere bliver i deres uddannelser præsenteret for en bred vifte af moderne
ledelsesteorier og ledelsesværktøjer, heriblandt teorier og værktøjer målrettet planlægning
og gennemførsel af forandringer. Udfordringen for forsvarets ledere er således ikke, om de
har kendskab eller adgang til nødvendige værktøjer, når de står overfor at skulle løse en
opgave. Udfordringen ligger i at vælge det rette opdaterede værktøj fra bunken og sætte
det korrekt i spil. Set i et forandrings- og sensemaking perspektiv skal forsvarets ledere
sikre sig imod at ende i selvtilfredshed med hensyn til viden og egne evner. Bare det, at
man har en god lederuddannelse og er kompetent i hverdagen, er ikke ensbetydende
med, at man bare kan løse alle udfordringer fra hoften. Når man står overfor en større
opgave og skal anvende et værktøj, er det vigtigt at gå tilbage til kilden for at sikre, man får
nuancerne med og afdækker fordele og ulemper dels i forhold til værktøjet og dels den
aktuelle opgave. Lederen skal heller aldrig gemme, at hans egen uddannelse er fra i går,
hans viden fra i dag og hans opgave er at løse morgendagens udfordringer. Der er
således noget forførende i at tale om at have de rette forudsætninger som leder i forsvaret,
for det kan hurtigt danne fundamentet for en selvtilfredshed, der kan risikere at medføre en
uhensigtsmæssig overfladisk opgaveløsning, hvilke i sidste enden kan have store
konsekvenser for organisationen og medarbejderne. Lederen bør således forholde sig
kritisk til egne kompetencer og vælge sin løsningsstrategi med omhu. På tilsvarende vis er
det vigtigt, at lederen har fokus på medarbejderen, som forsvarets vigtigste ressource
samt udøver god ledelse ved at skabe vilkår, der fremmer god og effektiv opgaveløsning.
18 Helicopter Wing Karup (HWK) benævnes her i specialet som Wing.
UKLASSIFICERET
7