Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
omhandler. Enheden består i grove tal af ca. 70 mand, hvoraf de ca. 40 oprindeligt er fra
flyvevåbnet og de resterende oprindeligt er fra søværnet. Størstedelen af medarbejderne
ca. 55 har flyvning og løsning af operative opgaver, oftest væk fra enheden, som deres
primære opgave. De resterende ca. 15 mand har fast daglig tjeneste i Karup. Når en
helikopter sendes ud om bord på et skib er det som minimum med en gruppe bestående af
en pilot, tidligere søværnet, og to teknikere. Udover at vedligeholde helikopteren medflyver
teknikerne også. Er det i forbindelse med øvelse eller internationale operationer tilføres
gruppen en taktisk observatør. I nogle tilfælde er der elever eller en ekstra tekniker med i
en sådan gruppe. Enheden har typisk 2-3 grupper ude året rundt.
3.2. Optakt til analyse
Som tidligere nævnt består min empiri af tre interview, to artikler samt en række af det
interne nyhedsbrev, Flaskeposten – tidlige numre kaldes Not Weekly 73 . Der er foretaget to
gruppeinterview samt interview af chefen for enheden. I hvert gruppeinterview deltog 3
medarbejdere disse var numerisk repræsentative og niveaumæssigt jævnt fordelt i forhold
til enhedens medarbejdermasse. De to gruppeinterview adskiller sig en del, idet interview
2 tydeligt bærer præg af en grundlæggende frustration over forandringen. Der er dog ikke
tvivl om at, medarbejderne er blevet trukket med over målstregen og i bund og grund har
accepteret, og har valgt vejen frem. Gruppeinterview 1 er mere objektivt overfor
forandringen og konstruktive i deres svar. Svarene i interviewet med chefen er meget
omfattende, hvilket bevidner et enormt personligt og professionelt arrangement i enheden
og forandringen. Chefens kommunikative evner sikrede klare og meget dækkende
besvarelser på stillede spørgsmål. Derfor har chefens besvarelser i interviewet, sammen
med hans budskaber i enhedens nyhedsbrev og holdninger i artikler dannet grundlag for
en overvejende del af empirien.
3.3. Empiri analyse
Med udgangspunkt i min problemformulering og de bagvedliggende antagelser vil jeg
analysere og belyse empirien fra et sensemaking perspektiv, med henblik på at uddrage
relevante læringspunkter. Inden da er der imidlertid et par antagelser, der skal godtgøres.
3.3.1. Antagelse 1 – implicit antagelse om modstand mod forandringen
Min undren over, at SHT overgang til ESK 723 udefra set har været vellykket, bunder i en
implicit antagelse om, at enheden, grundet dens historie og tidligere problematiske
forandring, ville være negativ indstillet overfor forandring. Dette skal sammenholdes med
antagelsen om en iboende frygt for, at endnu en forandring en dag ville ramme enheden.
Dette betyder, set fra sensemakingperspektiv, at enhedens stærke kultur, sammenhold,
forhold til omverdenen og fokus på opgaveløsningen medfører træghed og forbehold
overfor forandring. Dette forstærkes yderligere af, at årsagen til forandringen ikke i sig
selv tilbyder en fornuftig begrundelse, hvilket afspejles i modvilje imod at tage de ”rigtige”
73 Flaskeposten hed tidligere Weekly og Not Weekly mens det nye navn blev bestemt.
UKLASSIFICERET
31