Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
sikre sejre” eller tilbyd, ”kom vi prøver en anden version...” 82 , små sikre skridt. Weick
understøtter denne tilgang med citatet, ”Small wins make good sense”. 83 Ved ovenstående
tilgang bevæger vi os over i kontinuerte eller gradvise forandringer, men det er måske at
foretrække. Danske virksomheder her en stolt tradition i relation til gradvis justering eller
evolution. Det var sådan den dansk vindmølleindustri opstod, voksede og undervejs
mulede nogle af de helt store multinationale spillere tilbage i 70’-80’erne. De voksede sig
sunde gennem små sunde justeringer. 84 Måske en overvejelse værd, hvis forsvaret i en
ikke nær fremtid, der jo som beskrevet i motivationen må antages som ganske sandsynlig,
bliver stille overfor nye krav om justeringer.
5.2. Forsvarets ledelsesgrundlag og sensemaking
At forsvarets ledelsesgrundlag er gennemvædet af sensemaking kom bag på mig. Enten
har jeg ikke fulgt godt nok med og fået de rette cues ud af skyen eller også er det ikke
blevet italesat som sensemaking. På baggrund af min opnåede indsigt i sensemaking
gennem specialeprocessen mener jeg, det vil være værdiskabende, at ledere får en større
indsigt i de perspektiver og muligheder, som sensemaking åbner mulighed for.
Derigennem vil de i langt højere grad blive i stand til at sætte de gode hensigter, som
ligger i ledelsesgrundlaget, i spil sammen med medarbejderne. Særligt hvis der samtidigt
fokuseres på den ”skæve” kommunikation og lederne derigennem taler til såvel fornuften
som hjertet, anvender sensegiving og vælger at ”Talk the Walk”.
5.3. Validiteten af specialet
En sideløbende refleksion om specialet og casen har her frem mod slutningen omhandlet
validiteten af den samlede opgave. Det, som har naget, er, om min egen evne til at
forholde mig ”objektivt” og neutralt til de blotlagte facts har været acceptabel. Det centrale i
problemstillingen er empirien. I og med chefen har leveret langt størstedelen heraf og
logikken, klarheden og budskaberne deri er fundet overbevisende, må jeg erkende, at min
egen anerkendelse af chefens diskurs, hans syns- og standpunkt i forhold til forandringen
og medarbejderne, har spillet ind undervejs i processen. Min vurdering heraf er, at det,
som er afdækket undervejs og konkluderet, særligt de læringspunkter jeg er nået frem til,
desuagtet er valide. Dette skal ses i perspektivet af, at jeg tidligt valgte at fokusere på den
formelle leder. Det som den erkendte bias formodes at have resulteret i er, at
medarbejdernes holdninger og standpunkter i nogen grad ikke er blevet tillagt den rette
betoning. Som angivet ser jeg de fundne læringspunkter som valide og dermed også
anvendelige set i et generelt ledelsesperspektiv.
82
(Weick & Quinn, Organizational Change and Development, 1999, s. 377) inspiration fra (Orlikowski
1996:66) om kontinuert forandring.
83
(Weick K. E., Making Sense of the Organization, 2001, s. 433) med ref. til cognitive limitations, affective
limitations, Stress & Enactment.
84
http://www.answers.com/topic/incrementalism: Oxford Dictionary of Politics: Incrementalism
51
UKLASSIFICERET