Sensemaking og forandring i forsvaret - Forsvarsakademiet

5. PERSPEKTIVERING
UKLASSIFICERET
5.1. Forandring kontra evolution
Jeg har i specialet forholdt mig til, hvordan enheden har ”flyttet” sig på baggrund af tiltag,
som blev initieret med baggrund i beslutningen om overflytningen. Jeg har efterfølgende
tænkt tanken, hvad nu hvis der ikke rigtigt var nogen endsige chefen, der havde fortaget
sig noget videre ledelsesmæssigt, ud over at bringe de netop nødvendige forhold på
plads. Ville det have gjort en forskel? Et af svarene er – sikkert ikke, set i en større
sammenhæng. I det perspektiv er jeg overbevist om, at medarbejderne, med deres
dedikation til opgaveløsningen, som jo fortsætter stort set uændret, ville resonere, ”Lorte
beslutning” og efter en kort modstand, ”det nytter alligevel ikke noget i det her system, en
beslutning er en beslutning”, så ”dont fight the setting”. Lad os komme videre og få det
bedste ud af det! Ikke noget optimalt udgangspunkt for fortsat evolution, men tingene ville
nu nok køre videre.
Jeg mener ud fra et sensemakingperspektiv, at forsvarets ledelse eller andre
organisationer for så vidt, med fordel kan vælge en anden tilgang i denne eller tilsvarende
mindre ”forandringer”. Forandringer som den i casen bør italesættes som en justering eller
tilpasning frem for en forandring. Ordet forandring bliver mere og mere koblet med noget
negativt i vores globaliserede verden. Mennesker reagerer på afbrydelser med usikkerhed
og frygt. Usikkerhed på, hvad der skal ske og frygt for, hvad det kommer til at betyde for
”mig”. I menneskelig perception er der stor forskel på at blive bedt om at hoppe over en
bred grøft eller få anvist en spang, når man skal over på den anden side. Det er de
færreste, der løber rundt ude i skoven og springer over grøfter for sjov. Apropos løbe ude i
skoven og forandringer. Da jeg lærte orienteringsløbets kunst på sergentskolen, lærte vi,
at hvis vi var faret vilde ude i skoven skulle vi søge tilbage til SSU eller sidste sikre
udgangspunkt, der hvor det virkede for en. Mange mennesker føler ikke, at denne
læresætning følges i relation til forandringer. Den ene forandring afløser den anden uden,
den første er ordentligt afsluttet og vi bliver mere og mere forpustede jo længere væk fra
SSU vi kommer.
Hvis forsvaret havde talt justering i casen i stedet for forandring og kommet med en
forklaring, ville frygten og usikkerheden have været mindre og den umiddelbare accept
større. Forklaringen kunne bare handle om at man ønskede bedre orden i ”butikken,
tingene skulle stå ordentligt på hylderne” og det kunne ske ved at justere på Wing Karup,
og i sidste ende blot afslutte flytningen fra Værløse. Medarbejderne ville sikkert ikke finde
forklaringen god, men så de fik en og hvis den blev leveret af den rigtige leder, respektfuldt
og til hjertet så var justeringen sandsynligvis forløbet fornuftigt. Dette kunne muligvis
yderligere forstærkes, hvis man undlod at udmelde en krævet sluttilstand til en bestemt tid,
men derimod valgte en gradvis tilpasning. Dette kan også beskrives som en analogi til
eksempelvis nogle kvalitetsstyringssystemer, ”small steps(wins)” eller som i o-løb ”små
UKLASSIFICERET
50