RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4.5 Anvendelser, sikkerhed <strong>og</strong> fremtid 97<br />
de ret, i hvert fald har matematikere i løbet af de sidste par tusinde år ikke<br />
fundet n<strong>og</strong>en metode som løser problemet. Men som mundheldet siger skal<br />
man aldrig sige aldrig. Et andet meget besværligt problem i talteorien er,<br />
som vi har diskuteret tidligere, det at teste om et givet heltal er et primtal. I<br />
1970erne t<strong>og</strong> det med de mest effektive algoritmer 10 44 år at teste om et tal<br />
på 1000 cifre var et primtal. Men i 1980 skete der et skred på dette område,<br />
da vores gode bekendte Adleman sammen med en an<strong>den</strong> matematiker ved<br />
navn Robert Rumely fandt en effektiv test som kunne teste, hvorvidt tal på<br />
1000 cifre var primtal eller ej på blot én uge. Talteoretikeren Carl Pomerance<br />
skrev i 1982, samme år som Rivest, Shamir <strong>og</strong> Adleman oprettede deres firma,<br />
i <strong>den</strong>ne <strong>for</strong>bindelse følgende:<br />
Udviklingen i primtalstestning har ingen direkte betydning <strong>for</strong><br />
problemet omhandlende faktorisering, men på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side så<br />
har ingen vist at faktorisering ikke lader sig løse. Der er ingen<br />
garanti <strong>for</strong> at en eller an<strong>den</strong> ikke vil opfinde en revolutionerende<br />
metode til faktorisering i morgen. Der<strong>for</strong> bør en beslutning om<br />
sikkerhe<strong>den</strong> på længere sigt af offentlig-nøgle systemer som baserer<br />
sig på problemet med faktorisering træffes udfra en subjektiv<br />
vurdering af om der vil eller ikke vil <strong>for</strong>ekomme fremskridt med<br />
hensyn til faktorisering. Den nylige udvikling i testen <strong>for</strong> primtal<br />
tjener til at fremhæve <strong>den</strong> potentielle sårbarhed af en sådan kode<br />
[kryptering] over<strong>for</strong> et teoretisk gennembrud. (Pomerance; 1982,<br />
side 130, oversat fra engelsk)<br />
Pomerance var altså skeptisk, eller blot håbefuld med hensyn til udviklingen<br />
af talteorien, men her mere end to årtier efter er faktorisering af tilstrækkeligt<br />
store heltal stadig en uoverkommelig opgave <strong>for</strong> såvel teknol<strong>og</strong>ien som<br />
matematikken selv, <strong>og</strong> <strong>RSA</strong>-kryptering vurderes stadig som værende sikker.<br />
Store koncerner som eksempelvis AT&T <strong>og</strong> Hewlett-Packard, hvis teknol<strong>og</strong>i<br />
<strong>og</strong> ydelser i høj grad baserer sig på sikkerhe<strong>den</strong> af <strong>RSA</strong>, holder d<strong>og</strong> hele<br />
ti<strong>den</strong> et vågent øje med matematikkens udvikling in<strong>den</strong> <strong>for</strong> området. Sådanne<br />
organisationer er selvfølgelig interesserede i, at deres systemer altid er<br />
up-to-date med hensyn til sikkerhed, <strong>og</strong> ny talteoretisk indsigt i primtallenes<br />
underfundige natur kunne gå hen <strong>og</strong> stille nye krav til <strong>RSA</strong> <strong>og</strong> måske endda<br />
offentlig-nøgle kryptering i det hele taget. Da der i 1997, som følge af en<br />
aprilsnar der var løbet løbsk, florerede et usandt rygte i <strong>den</strong> matematiske<br />
ver<strong>den</strong> om at Rieman-hypotesen var blevet bevist var diverse industrielle<br />
koncerner – såvel som NSA – straks på pletten <strong>for</strong> at få et overblik over<br />
eventuelle følger, eksempelvis <strong>for</strong> e-handlen.<br />
Krypt<strong>og</strong>rafiens <strong>historie</strong> har indtil videre vist, at et hvert ‘ubrydeligt’ kryptosystem<br />
før eller si<strong>den</strong> må lade livet som følge af enten udviklinger in<strong>den</strong> <strong>for</strong><br />
teknol<strong>og</strong>ien eller in<strong>den</strong> <strong>for</strong> matematikken. I dag fører matematikken kapløbet<br />
over teknol<strong>og</strong>ien, men som krypt<strong>og</strong>rafiens <strong>historie</strong> <strong>og</strong>så viser har det ikke<br />
altid været sådan. Enigmaen var jo netop et eksempel på, at teknol<strong>og</strong>ien i et<br />
vist tidsrum t<strong>og</strong> førertrøjen fra matematikken, i hvert fald indtil de polske, <strong>og</strong><br />
senere de engelske, matematikere fik bugt med <strong>den</strong>ne tyske kode. Efterfølgende<br />
var det matematikerne der var i stand til at tage næste skridt ved at løse<br />
nøgle-distribueringsproblemet <strong>og</strong> skabe <strong>RSA</strong>, et nyt sikkert kryptosystem. Til