RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3.5 Uløste problemer i talteori 69<br />
Som det fremgår af ovenstående er talteori blevet et mere <strong>og</strong> mere<br />
anerkendt <strong>og</strong> udbredt <strong>for</strong>skningsområde blandt matematikere, først i løbet<br />
af det 19. århundrede, ikke mindst med Gauss, <strong>og</strong> si<strong>den</strong> op igennem det 20.<br />
århundrede. En af de vigtigste matematikere i det 20. århundrede hvad angår<br />
talteori er <strong>den</strong> britiske matematiker G. H. Hardy (1877-1947). Hardy var en<br />
<strong>for</strong>taler <strong>for</strong>, hvad man kan kalde ren matematik i modsætning til anvendt<br />
matematik. For eksempel sagde han, at han var »interesseret i matematik<br />
alene som en kreativ kunst<strong>for</strong>m« <strong>og</strong> udtrykte sin tilfredshed med, at intet af<br />
det matematik han havde bedrevet havde n<strong>og</strong>en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> praktisk anvendelse.<br />
Hardys utilfredshed med anvendt vi<strong>den</strong>skab skyldtes det faktum, at han nåede<br />
at opleve to ver<strong>den</strong>skrige, hvor han var vidne til, hvad man med rette kan<br />
kalde misbrug af naturvi<strong>den</strong>skaberne. Hardy udtrykte sig på følgende ironiske<br />
vis: »En vi<strong>den</strong>skab siges at være nyttig, hvis <strong>den</strong>s udvikling <strong>for</strong>stærker ulighed<br />
blandt mennesker eller mere direkte medvirker til udslettelsen af menneskeliv«<br />
<strong>og</strong> tilføjede efter sigende hertil, at studiet af primtal ikke gjorde n<strong>og</strong>en af delene<br />
(Hardy, 1915 i Wells (2005, side 135)). Lige så berømt som Hardy er <strong>for</strong> sine<br />
bedrifter in<strong>den</strong> <strong>for</strong> matematik, lige så berømt er han <strong>og</strong>så <strong>for</strong> sine udtalelser<br />
om matematik <strong>og</strong> matematikere <strong>og</strong> ikke mindst <strong>for</strong>hol<strong>den</strong>e mellem disse <strong>og</strong><br />
politik. På et postkort til en bekendt skulle Hardy engang have nedfældet seks<br />
nytårsønsker. Et af disse ønsker var at få lejlighed til at myrde Mussolini, et<br />
andet at score 211 point i fjerde inning af en afgørende cricketkamp (Hardy<br />
var en li<strong>den</strong>skabelig <strong>og</strong> talentfuld kricketspiller), men det første ønske var at<br />
bevise Riemann-hypotesen. Et af Hardys mest berømte skrifter om matematik<br />
<strong>og</strong> det at bedrive <strong>den</strong>ne vi<strong>den</strong>skab er hans A Mathematician’s Apol<strong>og</strong>y fra<br />
1940, som vi skal se nærmere på som del af <strong>den</strong> afsluttende essay-opgave (se<br />
opgave 74).<br />
Hardy betragtede altså talteori <strong>og</strong> i særdeleshed studiet af primtal som<br />
en af de reneste <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> matematik, idet disse ingen praktiske anvendelser<br />
G. F. Bernhard Riemann<br />
(1826-1866)<br />
G. H. Hardy (1877-1947)
Change language