RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3.2 Den kinesiske restsætning 49<br />
Dette er imidlertid det samme som, at<br />
−1 · 5 ≡ 1 (mod 6),<br />
hvor<strong>for</strong> −1 netop vil være en invers af 5 modulo 6. ⋄<br />
Når vi kender en invers ā af a modulo m kan vi løse <strong>den</strong> lineære kongruens<br />
ax ≡ b (mod m) ved at gange begge sider af kongruensen med ā. Lad os<br />
se hvordan.<br />
Eksempel 3.15<br />
Vi vil løse <strong>den</strong> lineære kongruens 5x ≡ 2 (mod 6). Fra eksempel 3.14 ved<br />
vi, at −1 er en invers til 5 modulo 6. Vi ganger der<strong>for</strong> igennem med −1<br />
−1 · 5x ≡ −1 · 2 (mod 6).<br />
Da −5 ≡ 1 (mod 6) <strong>og</strong> −2 ≡ 4 (mod 6) må der gælde, at hvis x er en<br />
løsning, så er x ≡ −2 ≡ 4 (mod 6), altså x ≡ 4 (mod 6). (Når dette er<br />
opfyldt vil løsningen som indsættes på x’s plads ‘gå ud med’ højresi<strong>den</strong><br />
af kongruensen, <strong>og</strong> −5 ≡ 1 (mod 6) vil således stadig være opfyldt.)<br />
Men er alle x med x ≡ 4 (mod 6) så en løsning? Det er de faktisk <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong> at vise dette antager vi, at x ≡ 4 (mod 6). Af sætning 3.7 (ii), med<br />
5 ≡ 5 (mod 6) <strong>og</strong> x ≡ 4 (mod 6), følger at<br />
5 · x ≡ 5 · 4 (mod 6) ⇔ 5x ≡ 20 (mod 6) ⇔ 5x ≡ 2 (mod 6),<br />
hvilket viser at alle sådanne x’er opfylder kongruensen. Altså er løsningerne<br />
af <strong>den</strong>ne type de følgende<br />
. . . , −20, −14, −8, −2, 4, 10, 16, 22, . . .<br />
Som vi skal se i det følgende afsnit spiller sætning 3.13 <strong>og</strong>så en rolle i<br />
beviset <strong>for</strong> <strong>den</strong> kinesiske restsætning.<br />
3.2 Den kinesiske restsætning<br />
Der vides ikke meget om Sun Zi <strong>og</strong> hans gang på Jor<strong>den</strong> udover det skrift,<br />
Sunzi suanjing (Mester Suns matematiske manual), han har efterladt sig <strong>og</strong><br />
som er gået i arv imellem de kinesiske herskere igennem århundreder. Som<br />
sagt menes Sun Zi at have levet i det 5. århundrede, men man er langt fra<br />
sikker. Studier af hans skrift tyder d<strong>og</strong> på, at dette tidligst kan dateres til år<br />
280 <strong>og</strong> senest til år 473. Den bedste måde at danne sig et indtryk af Sun<br />
Zi på er nok ved at studere hans skrevne ord, <strong>og</strong> i særdeleshed <strong>for</strong>ordet til<br />
skriftet.<br />
Mester Sun siger: Matematik styrer læng<strong>den</strong> <strong>og</strong> bred<strong>den</strong> af himlene<br />
<strong>og</strong> Jor<strong>den</strong>; påvirker alle skabningers liv; <strong>for</strong>mer alfa <strong>og</strong> omega<br />
af de fem konstante dyder [gavmildhed, retfærdighed, sømmelighed,<br />
vi<strong>den</strong> <strong>og</strong> oprigtighed]; agerer som <strong>for</strong>ældrene af yin <strong>og</strong><br />
⋄