RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...

1.3 Offentlig-nøgle kryptering 15
søgen valgte Diffie og Hellman at offentliggøre deres ideer. Dette gjorde de i
november 1976 i artiklen New Directions in Cryptography. Diffie og Hellman
beskriver i begyndelsen af denne artikel deres motivation for at beskæftige
sig med disse nye ‘trends’ i kryptografi på følgende vis:
Vi står i dag på tærsklen til en revolution inden for kryptografi. [...]
Udviklingen af computerkontrollerede kommunikationsnetværk
lover en ubesværet og billig kontakt mellem folk eller computere
på hver sin side af Jorden, dermed erstattende fortrinsvist post
og mange afstikkere med telekommunikationer. For mange applikationer
må disse kontakter være sikret både imod smuglyttere
og tilførsel af illegitime meddelelser. Som tingene ser ud nu halter
løsningen af disse sikkerhedsproblemer langt efter andre områder
af kommunikationsteknologi. Den nuværende kryptografi er ikke i
stand til at imødekomme kravene, forstået på den måde at brugen
heraf vil påtvinge systemets brugere så alvorlige besværligheder,
at det vil eliminere mange af fordelene [...] Det bedst kendte
kryptografiske problem er det omhandlende hemmeligholdelse:
ved brug af kryptografi at forhindre en uautoriseret udtrækning af
information fra kommunikationer ad en usikker kommunikationsvej.
På nuværende tidspunkt er det imidlertid nødvendigt for de
kommunikerende parter at dele en nøgle som ikke kendes af andre.
Dette ordnes ved at sende nøglen i forvejen ad en sikker kommunikationsvej
såsom med privat kurer eller med anbefalet post. [...]
Omkostningerne og tidsforsinkelserne forårsaget af dette problem
med nøgle-distribution udgør en markant barriere for overførslen
af information mellem virksomheder og store computernetværk.
(Diffie & Hellman; 1976, side 644, oversat fra engelsk)
Udover ideen til offentlig-nøgle kryptering beskriver Diffie og Hellman i
artiklen også, hvorledes man, hvis man først har et offentlig-nøgle system,
kan løse problemet med autentifikation – det digitalt ækvivalente til en
skreven underskrift. Løsningen af dette problem har i høj grad sin relevans i
forbindelse med brugen af kreditkort. Med hensyn til offentlig-nøgle kryptering
så giver Diffie og Hellman en grundig gennemgang af de krav der må stilles
til en matematisk funktion for at denne kan udføre jobbet, samtidig med at
de erkender, at de ikke selv har været i stand til at finde en der passer til
beskrivelsen. De afslutter artiklen med følgende appel til deres kryptografikollegaer:
Vi håber at dette vil inspirere andre til at arbejde inden for dette
fascinerende område, hvor deltagelse er blevet modvirket i den
nærmeste fortid af et næsten totalt regeringsmonopol. (Diffie &
Hellman; 1976, side 653, oversat fra engelsk)
Diffie og Hellman håbede ikke forgæves. Allerede året efter fandt tre andre
unge forskere ved Diffies gamle universitet, MIT, en matematisk envejsfunktion
som opfyldte Diffies og Hellmans krav. Det offentlig-nøgle kryptosystem
som bygger på den funktion de fandt kendes i dag som RSA efter opfindernes
initialer: Rivest, Shamir og Adleman. Motivationen for de tre forskere fra
MIT synes at være næsten identisk og mindst lige så fremsynet som den