RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
RSA og den heri anvendte matematiks historie - Institut for Natur ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5.3 Indre <strong>og</strong> ydre drivkræfter 105<br />
5.3 Indre <strong>og</strong> ydre drivkræfter<br />
Når man beskriver udviklingen af matematik skelner man underti<strong>den</strong> imellem<br />
de indre <strong>og</strong> de ydre drivkræfter. Med indre drivkræfter menes de kræfter<br />
som driver <strong>den</strong> matematiske <strong>for</strong>skning indefra, eksempelvis de spørgsmål<br />
som matematikken søger at løse <strong>for</strong> <strong>den</strong> matematiske <strong>for</strong>sknings egen skyld.<br />
Tidligere eller stadig uløste problemer i talteorien som <strong>for</strong> eksempel Fermats<br />
sidste sætning, Goldbachs <strong>for</strong>modning <strong>og</strong> Riemann-hypotesen er eksempler<br />
på sådanne spørgsmål som driver <strong>den</strong> matematiske <strong>for</strong>skning fremad på de<br />
indre linier. Med ydre drivkræfter <strong>for</strong>stås derimod de kræfter som påvirker<br />
<strong>den</strong> matematiske <strong>for</strong>skning udefra. Eksempelvis er krig, som Hardy diskuterer,<br />
en ydre drivkræft <strong>for</strong> matematikken. Ofte har krige givet anledning til nye<br />
spørgsmål som efterfølgende er blevet løst af naturvi<strong>den</strong>skabsfolk ved at disse<br />
har udviklet nye områder in<strong>den</strong> <strong>for</strong> deres respektive felter, herunder matematikken.<br />
En hel klar ydre drivkræft i <strong>den</strong>ne sammenhæng er penge. An<strong>den</strong><br />
ver<strong>den</strong>skrig <strong>og</strong> <strong>den</strong> efterfølgende kolde krig er eksempeler på ‘begivenheder’ i<br />
<strong>for</strong>bindelse med hvilke finansieringen af naturvi<strong>den</strong>skabelig <strong>og</strong> matematisk<br />
<strong>for</strong>skning blev øget kraftigt. Dette førte <strong>for</strong> matematikkens vedkommende til<br />
adskillige nye matematiske resultater, discipliner <strong>og</strong> teorier, såvel in<strong>den</strong> <strong>for</strong><br />
ren som in<strong>den</strong> <strong>for</strong> anvendt matematik.<br />
Opgave 75 (Essay-opgave)<br />
Blandt <strong>for</strong>skere i matematikkens <strong>historie</strong> synes der i dag at være enighed<br />
om, at man <strong>for</strong> at beskrive udviklingen af et matematisk område eller en<br />
matematiske disciplin bør belyse såvel de indre som de ydre drivkræfter der<br />
har været i spil i <strong>den</strong>ne udvikling. I <strong>den</strong> følgende opgave skal I gøre netop<br />
dette <strong>for</strong> <strong>RSA</strong>.<br />
a. Med udgangspunkt i de i dette undervisningsmateriale præsenterede matematikere<br />
af ældre dato (Euklid, Sun Zi, Fermat, Euler, Gauss, Riemann,<br />
Hardy) diskuter da <strong>for</strong> hver af disse deres personlige motivation <strong>for</strong> at<br />
beskæftige sig med de dele af talteorien som de gjorde. Hvordan relaterer<br />
de enkeltes motivation sig til diskussionen af indre <strong>og</strong> ydre drivkræfter?<br />
b. Med udgangspunkt i de i dette undervisningsmateriale præsenterede matematikere<br />
af nyere dato (Diffie, Hellman <strong>og</strong> Merkle; Rivest, Shamir <strong>og</strong><br />
Adleman; Ellis, Cocks <strong>og</strong> Williamson) diskuter da <strong>for</strong> hver af disse deres<br />
personlige motivation <strong>for</strong> at beskæftige sig med de dele af kryt<strong>og</strong>rafien<br />
<strong>og</strong>/eller talteorien som de gjorde. Hvordan relaterer de enkeltes motivation<br />
sig til diskussionen af indre <strong>og</strong> ydre drivkræfter?<br />
c. Diskuter jeres svar af de to ovenstående spørgsmål om indre <strong>og</strong> ydre<br />
drivkræfter i <strong>for</strong>hold til hinan<strong>den</strong>.<br />
5.4 Offentlig <strong>og</strong> ikke-offentlig <strong>for</strong>skning<br />
Krypt<strong>og</strong>rafiens <strong>historie</strong> er et klasseeksempel på, hvordan meget <strong>for</strong>skning<br />
ofte <strong>for</strong>egår hemmeligt i regeringsregi. Og som <strong>historie</strong>n med offentlig-nøgle<br />
kryptering <strong>og</strong> <strong>RSA</strong> viser hænder det underti<strong>den</strong> <strong>og</strong>så, at en sådan <strong>for</strong>skning<br />
<strong>for</strong>egår mere eller mindre parallelt med <strong>for</strong>skningen ved universiteterne. Af