11.03.2024 Views

Et sted på Margueritruten 1 opsat

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

2. NIVÅ<br />

Hages passion for kunst<br />

1600-tallet bestod landsbyen Nivå af tre gårde og et par håndfulde huse, men i 1700-tallet<br />

I<br />

fik søværnet den idé at anlægge en krigshavn ved Nivåens udløb i Øresund. Havnen blev<br />

vistnok aldrig færdig, men der blev opført forskellige bygninger ved siden af den ældre Nivå<br />

Havnegård, som kongen i 1767 lod Adam von Lüttichau (1742-1807) disponere over –<br />

mod at han til gengæld holdt opsyn med havneanlægget. Til Nivå Havnegård hørte også et<br />

teglværk, der allerede var blevet oprettet af dronning Louise i begyndelsen af århundredet.<br />

I 1793 fik Lüttichau den fulde ejendomsret over gården, som herefter kaldtes Nivaagaard, men fire år<br />

senere skilte han sig af med den. Den blev beskrevet som ”en god og anselig bopæl”, og den skiftede ejer<br />

flere gange, inden den i 1857 blev overtaget af kammerråd Otto Vilhelm Synnestved (1816-81), der imidlertid<br />

beklageligvis gik konkurs fem år senere.<br />

Ved en auktion over Synnestveds fallitbo købte grosserer Alfred Hage (1803-72) ejendommen. Han<br />

var af hollandsk slægt og indtrådte allerede som 16-årig i faderens handelsforetagende, men i 1832 etablerede<br />

han sammen med sin svoger Hans Puggaard et handelsfirma i Nakskov. Ti år senere flyttede de forretningen<br />

til København, hvor de navnlig profiterede af den stigende eksport af korn til England.<br />

I løbet af en kortere årrække tjente de en betydelig formue, og i 1850’erne ka<strong>sted</strong>e Hage sig ind i politik.<br />

Han sluttede sig til de nationalliberale, men markerede sig i flere tilfælde med særstandpunkter. I virkeligheden<br />

var det måske heller ikke i rigsdagen, at han øvede størst indflydelse, men han og hustruen Frederikke<br />

Vilhelmine Faber (1810-91) blev dagsordensættende takket være de politiske og kunstneriske ”saloner”,<br />

som de skabte i deres hjem i Kronprinsessegade og senere i Harsdorffs Palæ på Kongens Nytorv.<br />

Parrets gæstfrihed kendte nærmest ingen grænser, og blandt gæsterne var eksempelvis digteren og politikeren<br />

Carl Ploug, der blev gift med adoptivdatteren Elise, billedhuggeren Vilhelm Bissen, der giftede sig med<br />

adoptivdatteren Johanne, og komponisten Peter Heise, som blev datteren Vilhelmines ægtemand.<br />

Efter Alfred Hages død overtog sønnen Johannes Hage (1842-1923) både Nivaagaard og teglværket,<br />

som Alfred Hage havde moderniseret i 1870 ved at opføre en såkaldt ringovn. Johannes Hage øgede i sin tid<br />

teglværkets produktivitet ved løbende at investere i det nyeste produktionsudstyr. Ringovnen er i dag et<br />

museum.<br />

Efter studentereksamen havde Johannes Hage taget fat på at studere nationaløkonomi, men han meldte<br />

sig i 1863 som frivillig i hæren og kom dermed som ung løjtnant til at deltage i den ulyksalige krig mod<br />

Preussen og Østrig i 1864. Hans storebror faldt under stormen på Dybbøl, mens han selv blev skudt i armen<br />

og kom til at tilbringe en måned på lazaret i Faaborg. Efter hjemkomsten til København genoptog han<br />

ikke sine studier, men påbegyndte i <strong>sted</strong>et en landmandsuddannelse. Han gik ligesom faderen ind i politik,<br />

men han huskes først og fremmest som mæcen og kunstelsker. Han oprettede således Nivaagaards Hospital<br />

i 1891 (i dag botilbuddet Johannes Hages Hus) og opførte Nivå Kirke i 1910. Hans helt store interesse var<br />

imidlertid malerkunsten, og med årene blev det til en anselig malerisamling, som han skabte ved indkøb på<br />

9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!