Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2. NIVÅ<br />
Hages passion for kunst<br />
1600-tallet bestod landsbyen Nivå af tre gårde og et par håndfulde huse, men i 1700-tallet<br />
I<br />
fik søværnet den idé at anlægge en krigshavn ved Nivåens udløb i Øresund. Havnen blev<br />
vistnok aldrig færdig, men der blev opført forskellige bygninger ved siden af den ældre Nivå<br />
Havnegård, som kongen i 1767 lod Adam von Lüttichau (1742-1807) disponere over –<br />
mod at han til gengæld holdt opsyn med havneanlægget. Til Nivå Havnegård hørte også et<br />
teglværk, der allerede var blevet oprettet af dronning Louise i begyndelsen af århundredet.<br />
I 1793 fik Lüttichau den fulde ejendomsret over gården, som herefter kaldtes Nivaagaard, men fire år<br />
senere skilte han sig af med den. Den blev beskrevet som ”en god og anselig bopæl”, og den skiftede ejer<br />
flere gange, inden den i 1857 blev overtaget af kammerråd Otto Vilhelm Synnestved (1816-81), der imidlertid<br />
beklageligvis gik konkurs fem år senere.<br />
Ved en auktion over Synnestveds fallitbo købte grosserer Alfred Hage (1803-72) ejendommen. Han<br />
var af hollandsk slægt og indtrådte allerede som 16-årig i faderens handelsforetagende, men i 1832 etablerede<br />
han sammen med sin svoger Hans Puggaard et handelsfirma i Nakskov. Ti år senere flyttede de forretningen<br />
til København, hvor de navnlig profiterede af den stigende eksport af korn til England.<br />
I løbet af en kortere årrække tjente de en betydelig formue, og i 1850’erne ka<strong>sted</strong>e Hage sig ind i politik.<br />
Han sluttede sig til de nationalliberale, men markerede sig i flere tilfælde med særstandpunkter. I virkeligheden<br />
var det måske heller ikke i rigsdagen, at han øvede størst indflydelse, men han og hustruen Frederikke<br />
Vilhelmine Faber (1810-91) blev dagsordensættende takket være de politiske og kunstneriske ”saloner”,<br />
som de skabte i deres hjem i Kronprinsessegade og senere i Harsdorffs Palæ på Kongens Nytorv.<br />
Parrets gæstfrihed kendte nærmest ingen grænser, og blandt gæsterne var eksempelvis digteren og politikeren<br />
Carl Ploug, der blev gift med adoptivdatteren Elise, billedhuggeren Vilhelm Bissen, der giftede sig med<br />
adoptivdatteren Johanne, og komponisten Peter Heise, som blev datteren Vilhelmines ægtemand.<br />
Efter Alfred Hages død overtog sønnen Johannes Hage (1842-1923) både Nivaagaard og teglværket,<br />
som Alfred Hage havde moderniseret i 1870 ved at opføre en såkaldt ringovn. Johannes Hage øgede i sin tid<br />
teglværkets produktivitet ved løbende at investere i det nyeste produktionsudstyr. Ringovnen er i dag et<br />
museum.<br />
Efter studentereksamen havde Johannes Hage taget fat på at studere nationaløkonomi, men han meldte<br />
sig i 1863 som frivillig i hæren og kom dermed som ung løjtnant til at deltage i den ulyksalige krig mod<br />
Preussen og Østrig i 1864. Hans storebror faldt under stormen på Dybbøl, mens han selv blev skudt i armen<br />
og kom til at tilbringe en måned på lazaret i Faaborg. Efter hjemkomsten til København genoptog han<br />
ikke sine studier, men påbegyndte i <strong>sted</strong>et en landmandsuddannelse. Han gik ligesom faderen ind i politik,<br />
men han huskes først og fremmest som mæcen og kunstelsker. Han oprettede således Nivaagaards Hospital<br />
i 1891 (i dag botilbuddet Johannes Hages Hus) og opførte Nivå Kirke i 1910. Hans helt store interesse var<br />
imidlertid malerkunsten, og med årene blev det til en anselig malerisamling, som han skabte ved indkøb på<br />
9