Et sted på Margueritruten 1 opsat

mere vand i bækken, og der var ingen dræning af engene, så området var betydeligt mere sumpet, og der var
derfor behov for et vejanlæg, der kunne føre de vejfarende nogenlunde tørskoet gennem dalen.
Efter at have været i brug i en periode opgav man tilsyneladende jernaldervejen. Den groede til, men
omkring tusind år senere blev den så at sige genopfundet. Der blev anlagt en ny vej, som til dels genanvendte
den gamle vej som fundament. Mod nord fortsatte vejen op over bakken gennem flere forskellige hulveje,
som stadig kan ses i terrænet.
Hvis man vil se flere vejanlæg fra oldtiden, er der kun omkring fem kilometer til Bårse, hvor man i ådalen
har fundet en meget velbevaret, stenbrolagt vej og svellebro fra vikingetiden, og hvor der allerede i yngre
stenalder ca. 3.500 f.Kr. har været en ris- og grenvej, der er blevet afløst af nye vejanlæg i bronzealderen og
i yngre jernalder.
→ Broskovvej, 4733 Tappernøje.
27. RONEKLINT
Til kamp mod englænderne
Å strækningen mellem Præstø og Jungshoved fører Margueritruten gennem den hyggelige,
lille landsby Roneklint, hvorfra man ad Batterivej kan gøre en afstikker til resterne af
P det firkantede forsvarsanlæg Roneklint Batteri, der blev opført omkring 1808 i forbindelse
med krigen mod englænderne 1807-14. Det var udstyret med fire kanoner, og formålet
var at sikre indsejlingen til Præstø mod fjendens skibe og at skabe en sikker rute for
de danske småskibe, der skulle bringe gods til og fra Præstø. Tilsvarende blev der anlagt en skanse ved
Strandegaard på Præstø Fjords nordside.
Batterierne var nødvendige, fordi englænderne havde tyvstjålet den danske flåde efter at have udsat
København for et voldsomt bombardement i september 1807. Danmark kapitulerede og måtte acceptere
englændernes krav om, at hele den danske flåde skulle udleveres. Det betød, at Danmark ikke længere var i
besiddelse af noget søværts forsvar, og at de danske kyster lå ubeskyttede hen. I løbet af forbløffende kort
tid blev der da bygget ikke mindre end 214 batterier eller skanser langs de danske kyster, heriblandt altså
ved Roneklint, hvorfra man forhåbentlig kunne få ram på en angribende flåde og i det hele taget holde et
skarpt øje med, hvad der foregik langs kysten.
Der blev fra begge batterier afholdt øvelsesskydninger, og de var ikke specielt populære hos de lokale
fiskere, som hårdnakket påstod, at spektaklet skræmte gedderne væk. Men den 22. juni 1812 var det alvor:
Da en konvoj på 120 danske småskibe var på vej fra Møn til København, blev den angrebet af engelske orlogsskibe.
Det lykkedes ikke englænderne at opbringe de danske skibe, fordi de engelske skibe kom under
hård beskydning fra både kanonbåde og de to batterier på land. Til sidst opgav englænderne og trak sig tilbage.
47