Et sted på Margueritruten 1 opsat

Portviin. Klokken 2½ Kjødsuppe med delicate Fiskeboller, Steeg; Melon; Gjede; Høns og Jordbær, derpaa
Kaffe. Klokken 8 Thee med Julekage og det deilige Smør og Klokken 10 Smørrebrød med Alleslags og varme
(stegte) Aborrer. Dertil, som ved Middagsbordet, rød eller hvid Viin. Det er et sandt sybarittisk Liv.”
I sandhed en himmelsk spiseseddel, der altså også får Andersen til at tænke på den syditalienske by
Sybaris, der var kendt for indbyggernes vellevned i en fjern fortid. Der er ikke noget at sige til, at Andersen
gerne kom igen og hver sommer havde svært ved at bekvemme sig til at tage afsked. Opholdene på Lykkesholm
var i øvrigt ganske produktive, eftersom hans halvt selvbiografiske og noget bombastiske roman
”O.T.” skal være skrevet her i 1836, og året efter romanen ”Kun en spillemand”. Begge romaner står i dag
fuldstændig i skyggen af hans eventyr, hvoraf han på Lykkesholm skal have skrevet ”Den lille Havfrue”, der
udkom i hans første samling af eventyr i 1837.
I vore dage kan man holde bryllup eller mødes til kurser og konferencer på Lykkesholm.
→ Lykkesholm, Lykkesholmvej 20, 5853 Ørbæk. lykkesholmslot.dk
72. RAVNHOLT
Ove eller Christian
ERREGÅRDENE ligger på stribe på Østfyn, og Margueritruten passerer flere af dem
H
omkring Ørbæk. Hvis man kommer sydfra, kommer man først til Hesselagergård, dernæst
Glorup, Ørbæklunde, Lykkesholm og til sidst Ravnholt og Hellerup. Ravnholt kan
kun ses fra vejen.
Man skal holde tungen lige i munden, når man vil sætte sig ind i Ravnholts temmelig
komplicerede bygningshistorie. Ravnholt opstod som en borg i skoven i første halvdel af 1300-tallet;
navnet hentyder dels til den sorte fugl, dels til det tyske ord Holz, som betyder træ, tømmer eller skov, og
man kommer uvilkårligt (og sikkert ikke spor fejlagtigt) til at tænke på en skummel og ret så uhyggelig middelalderborg
med flokke af sorte ravne i luften omkring borgen. I midten af 1400-tallet afløstes borgen af en
bindingsværksgård, men den blev nedrevet omkring 150 år senere. Det var Niels Bild d.Y. (1553-1622),
som i 1592 gik i gang med at bygge et tofløjet renæssanceanlæg. Han startede med østfløjen, mens den
egentlige hovedfløj, nordfløjen, stod færdig i de første år af 1600-tallet.
Niels Bild var imidlertid den sidste mand i sin slægt, og efter ham fulgte i hastig rækkefølge en række
ejere, indtil Christian Sehested (1666-1740) ved ægteskab i 1701 kom i besiddelse af Ravnholt. Året forinden
var han blevet udnævnt til udenrigsminister, men han blev fyret på gråt papir af Frederik 4., da kongen
i 1721 giftede sig med Anna Sophie Reventlow til højre hånd – umiddelbart efter dronning Louises
død. Sehested blev med sine egne ord ”forvist” til provinsen som stiftamtmand på Fyn, men for Ravnholt
havde det den betydning, at renæssancegården blev ombygget i tidens barokstil i 1720’erne. Da han døde
barnløs, fik hans enke maget det sådan, at hendes søsterdatter Sophie Hedevig kunne overtage Ravnholt.
112