Et sted på Margueritruten 1 opsat

6. KØBENHAVN
Vejret på Rådhuspladsen
EDLÆGGELSEN af Københavns volde i 1857 var signalet til, at hovedstaden ikke længere
var begrænset af det snærende bånd, som fæstningsanlægget havde udgjort. Vol-
N dene blev jævnet med jorden, og byen begyndte at vokse ud over alle bredder. Vesterbrogade
blev til en ny boulevard, og rundt om den indre by anlagde man Vestre Boulevard,
som i dag hedder H.C. Andersens Boulevard. De to færdselsårer krydsede hinanden
på pladsen ved den gamle Vesterport, og denne plads blev udset til at være hjemsted for Københavns
nye rådhus, der skulle flytte fra Nytorv. Her havde rådhuset og domhuset siden 1815 haft domicil i den bygning,
som i dag huser Københavns byret.
Konkurrencerne om at tegne rådhuset blev vundet af arkitekten Martin Nyrop (1849-1921). Han
skulle egentlig have været præst ligesom sin far og hans fædre fem generationer tilbage. Men i stedet gik
han i tømrerlære og fortsatte på Kunstakademiet, hvor han i 1876 fik sit afgangsbevis. Nu havde han åbenbart
fundet sin rette hylde, og han kom til at arbejde for arkitekterne Vilhelm Tvede og Vilhelm Dahlerup.
Takket være Akademiets stipendium kunne han desuden foretage en større udlandsrejse, han blev tildelt
den store pris på Verdensudstillingen i Paris i 1900, og i 1906 blev han professor i bygningskunst ved
Kunstakademiets Arkitektskole.
Gennem årene var han arkitekten bag en lang række villaer, han forestod en ombygning af Gammel
Køgegård, og han tegnede gasbeholderen på Østre Gasværk, hvor der nu er teater. Hans arbejder fik ry for
at være originale og for at repræsentere et nyt og mere rationelt syn på bygningskunsten, men når hans navn
er blevet stående i eftertiden, skyldes det først og fremmest to store byggerier. For det første skabte han den
iøjnefaldende hovedbygning af træ til Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i
1888, og for det andet var han manden bag hovedstadens rådhus, der uden diskussion må betegnes som
hans uovertrufne hovedværk.
Inspirationen hentede han givetvis i rådhuset i den toscanske by Siena, og resultatet er blevet beskrevet
som ”Københavns utvivlsomt mest monumentale og mest originale bygning fra det 19. århundredes
sidste fjerdedel” og berømmet for ”den overlegne beherskelse af de store masser og den uudtømmelige fantasi
i enkelthederne”. Det hele stod færdigt og blev indviet i 1905.
Rådhuspladsen blev hurtigt et knudepunkt i København og et modstykke til Kgs. Nytorv, der var centrum
i den gamle by. På Rådhuspladsen mødtes adskillige sporvognslinjer, og her blev med tiden opført et
antal pragtbygninger, mest markant Palace Hotel med det 65 meter høje tårn fra 1910, bygget i jugendstil
efter tegninger af Anton Rosen (1859-1928), der havde været hovedarkitekt på den store landsudstilling i
Aarhus i 1909. Der var åbenbart gået mode i høje tårne, for på den anden side af Strøget ligger det oprindelige
Hotel Bristol fra 1902, der ligeledes er udstyret med et markant tårn. Hotellet eksisterede dog kun til
1917, hvor det blev ramt af en brand, og bygningen blev derefter overtaget af forsikringsselskabet Absalon
og kaldes ofte Absalons gård.
16