Et sted på Margueritruten 1 opsat

1. HELSINGØR
Svensk kongebesøg
ARGUERITRUTENS officielle udgangspunkt er Helsingør. Her begynder den, og
M
her slutter den igen, og hvis man gennemkører hele ruten, vil man have tilbagelagt
mere end 4.200 km. De fleste forbinder Helsingør med Kronborg Slot og med de
mange, smukke gamle huse i eksempelvis Stengade og Gl. Færgestræde. Men også
Marienlyst Slot fortjener opmærksomhed: Slottet og den tilhørende have er blevet
kaldt ”et moderne kongeligt lystanlæg af virkelig europæisk tilsnit”.
I 1758 kom Frederik 5.s ven og nærmeste fortrolige, hofmarskal Adam Gottlob Moltke (1710-92), i
besiddelse af det lysthus ved navn Lundehave, som Frederik 2. havde ladet bygge i 1580’erne, men i virkeligheden
optrådte Moltke som stråmand for Frederik 5., der fik skøde på ejendommen i 1760.
Moltke hyrede den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin (1720-99). Han var repræsentant for den
splinternye mode, som blev kaldt nyklassicisme eller Louis Seize-stilen, og han fik besked på at bygge noget
større end det eksisterende lysthus, som dog skulle bibeholdes. Det tårnlignende lysthus kom derfor til at
danne midterpartiet, men det fik tilføjet to nye sidefløje. Jardin fik desuden til opgave at udforme et nyt
haveanlæg i form af en fransk parterrehave i barokstil.
Efter kongens død i 1766 ejedes huset af enkedronning Juliane Marie, og det var hende, der opfandt
navnet Marienlyst, endskønt hun aldrig kom til at bo på slottet. I forbindelse med kronprins Frederik (6.)s
magtovertagelse ved statskuppet i 1784 hyrede lederen af kronprinsens hofstab, Johan Bülow (1751-
1828), en tysk gartner ved navn Johan Ludvig Mansa (1740-1820), der i øvrigt efterfølgende kom til at
sætte sit præg på haveanlæggene ved både Frederiksborg og Fredensborg. På Marienlyst opdelte han haven
i flere dele: Foran slottet etablerede han den formelle parterrehave, kantet af alleer af lindetræer, og bag ved
placerede han udsigtshaven, hvorfra man kørte op til hovedindgangen på bagsiden af huset. I overensstemmelse
med tidens nyeste mode anlagde Mansa desuden en romantisk have med tre dramatiske kløfter.
Det var i disse omgivelser, at hele den kongelige familie med den sindssyge Christian 7. og kronprins
Frederik i spidsen den 9. juli 1786 afholdt en souper for den svenske konge Gustaf 3. Han var gift med
Sophie Magdalene, der var datter af Frederik 5. og dermed storesøster til Christian 7. Noget specielt lykkeligt
ægteskab var det så vist ikke; hun var stille og noget indesluttet, mens Gustaf 3. var udadvendt og
festglad. Som oftest opholdt de sig da også hver for sig og så hinanden så lidt som muligt.
I det store perspektiv var forholdet mellem de to lande Danmark-Norge og Sverige unægtelig også
anspændt. Den svenske konge havde stormagtsambitioner, og navnlig havde han et godt øje til Norge.
Allerede i 1783 havde han planlagt et erobringstogt, men den russiske zarina Katarina 2. ville ikke støtte
ham, og planen gik derfor i vasken. Gustaf 3. opfattede herefter Rusland som sin værste fjende, og i 1788
angreb han Sankt Petersborg. Men det mislykkedes, bl.a. fordi en gruppe af hans egne officerer gjorde mytteri.
Danmark-Norge havde imidlertid indgået en forsvarsalliance med Rusland, der nu krævede Danmark
på banen. Derfor måtte en dansk-norsk hær på 10.000 mand rykke mod Göteborg, men det fik England og
7