Et sted på Margueritruten 1 opsat

menterede”, men blev alligevel brugt, helt indtil der blev råd til at opføre det egentlige arresthus, som tillige
indeholdt en embedsbolig til arrestforvareren.
I 1938 overgik ansvaret for landets 87 kommunale arresthuse til staten, og det betød ikke overraskende
effektiviseringer og rationaliseringer. Det havde eksempelvis tidligere været arrestforvareren, der
stod for fangernes forplejning – typisk tilberedt af arrestforvarerens hustru (og hvis hun var sparsommelig,
kunne der komme et overskud ud af det, som gik i arrestforvarerens egen lomme). I Faaborg sad arrestforvareren
dog på ”madkassen” helt frem til 1976, og først i 1982 ophævedes arrestforvarerens pligt til at bo i
arresthuset.
I 1989 lukkede og slukkede arresthuset i Faaborg. Det var for dyrt i drift med et personale på 11
mand, der skulle passe på 10 fanger (når der var fuldt hus) samt eventuelle indsatte i detentionen. I 2000
flyttede byretten ud af retssalen og de omliggende kontorer, men i stedet rykkede Øhavsmuseet ind og giver
nu de besøgende mulighed for at besøge fangegården, cellerne og retssalen. I udstillingen kan man høre de
indsattes og de pårørendes fortællinger, og man kan opklare en fiktiv mordgåde fra tiden lige efter 2. Verdenskrig.
I arrestens kælder kan man følge en af arrestens mange indsatte på den tornede vej fra en tilværelse
som gårdskarl til indsat bag tremmer.
→ Faaborg Arrest, Torvet 19, 5600 Faaborg. ohavsmuseet.dk
56. TRENTE MØLLE
Fra kværn til Kaas
ELLEM Faaborg og færgehavnen i Bøjden passerer Margueritruten vandmøllen Trente
M
Mølle, der omtales første gang i 1589 med ordene ”en dam og en kværn”. Møllen hørte
i århundreder til Østrupgård, og mølleren var fæstebonde på gården. I 1806 fik Hans
Hansen Wollenberg fæstebrev på møllen, og da han døde i 1823, måtte hans unge kone
(af hans andet ægteskab) skifte med børnene. Det rakte hendes økonomi imidlertid ikke
til, og gode råd var dyre. Men en kone i nabolaget fik en lys idé: Hun friede på møllerkonens vegne til møllersvenden
Rasmus Hansen i Brobyværk, og han sagde ja tak.
Han viste sig at være en dygtig møller, og det samme gjaldt hans søn Christen Rasmussen Trentemøller,
der udbyggede vandmøllen og opsatte et nyt vandhjul i 1866. To år senere investerede han i en
dampmaskine, og i 1872 supplerede han vandmøllen med en splinterny vindmølle på møllebakken øst for
landevejen. Det gik ham åbenbart godt, for i 1874 var han i stand til at købe Trente Mølle, og i 1886 byggede
han et nyt stuehus med tilhørende bageri.
Den ældste søn Rasmus Trentemøller overtog møllen efter sine forældre i 1900. Han stod selv for bageriet,
men det var fiskeriet, som først og fremmest interesserede ham: Han etablerede ørreddamme og
88