Et sted på Margueritruten 1 opsat

norsk student i København. Hun gjorde krav på en kongelig pension, og hoffet mente åbenbart, at sagen
måtte tages alvorligt, for i 1769 blev der nedsat en kommission af fremstående jurister, der skulle kulegrave
sagen. Selvom den unge dame kunne fremføre forskellige beviser, overbeviste hun ikke kommissionen, der
nåede frem til, at hendes påstand var ubegrundet. De lærde mente at kunne fastslå, at ”prinsessen” havde
været prostitueret i Amsterdam, og at hun var blevet behandlet for kønssygdomme i Tyskland. Kongen beordrede
hende derefter indsat i tugthuset i Stege på ubestemt tid, men på overraskende lempelige vilkår og
med en kongelig ”apanage” på 40 rigsdaler om året, der oven i købet senere blev forhøjet til 100 rigsdaler.
Hun sad i tugthuset til sin død i 1805.
Det lukkede i 1851 og blev derefter bl.a. anvendt som sindssygehospital. Efter en omfattende modernisering
åbnede Hotel Residens Møen i den historiske bygning i 2016.
→ Residens Møen, Langelinie 44, 4780 Stege. residensmoen.dk
31. SØMARKE
Dyssen med skålgruberne
Å Møn følger Margueritruten Stendyssevej på strækningen mellem Borre og Liselund, og
P
her passerer man lige øst for landsbyen Sømarke (med det idylliske gadekær) den imponerende
Sømarkedysse, der ligger smukt i 90 meters højde på en bakketop i det kuperede
landskab ”Høje Møn”.
Oprindelig har gravkammeret været lukket inde i en høj, men den blev gravet bort i
begyndelsen af 1800-tallet, antagelig fordi man havde en forestilling om, at stenene kunne slås i stykker og
finde praktisk anvendelse. Der er da også flækket et stykke af den store dæksten, og man skal næppe fæste
lid til en historie om, at det skyldes et lynnedslag.
Dyssen stammer fra stenalderen (3.400 f.Kr.), og i alt kendes der 119 af disse storstensgrave på
Møn. Ifølge arkæologerne er imidlertid kun en brøkdel af dem bevaret, og det menes, at der inden for en
periode på 500 år blev bygget op mod 500 storstensgrave på Møn. Der har altså været tale om et veritabelt
”gravbyggeboom”, hvor der i gennemsnit blev opført én grav om året. I den forbindelse er det værd at erindre,
at der medgår ca. 10.000 mandetimer til bygningen af en storstensgrav.
Sømarkedyssen er imidlertid speciel derved, at der på oversiden af den store dæksten er indhugget et
stort antal såkaldte ”skålgruber”, som er op til fem centimeter i diameter. Disse fordybninger hænger sammen
med en bronzealderkult – ergo er de tilføjet næsten 2.000 år efter dyssens opførelse. For at disse tegn
har kunnet spille en rolle i bronzealderens kultiske handlinger, må dækstenen naturligvis have været synlig
på det tidspunkt og ikke gemt af vejen i en jordhøj.
52