Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Niels Frandsen var i det hele taget en initiativrig mand, som byggede flittigt i Nykøbing, og som med<br />
sit imponerende cykelstyrsskæg og sit kraftige håndtryk satte sit præg på byen. Han var formand for byens<br />
håndværkerforening, brandinspektør og næstformand i banken, og så havde han altså fået den idé, at han<br />
ville drive et badehotel på en grund, som ingen andre mente var noget værd. Han kaldte hotellet ”Kattegatbadet”,<br />
og det blev ret hurtigt meget søgt, ikke mindst af københavnere, som trængte til at komme ud i den<br />
friske luft. Det skadede ikke, at flere hovedstadsaviser skrev om hotellet, at ”et bedre og behageligere bade<strong>sted</strong><br />
kan man vanskelig tænke sig”, og at de samtidig kunne oplyse, at man på hotellet kunne træffe nogle af<br />
”vore bedste digtere og kunstnere”, samt at der blev arrangeret koncerter og anden form for underholdning<br />
på hotellet mindst tre gange om ugen.<br />
Gæsterne boede i træhytterne og spiste på hotellet, men som tiden gik, blev hotellet og hytterne umoderne,<br />
og det endte med, at Frandsen solgte hele herligheden til grosserer Jørgen Gormsen, som brugte<br />
hovedbygningen som sommerbolig. Træhytterne blev omdannet til sommerhuse, og et af dem ejedes i en<br />
periode af fhv. finansminister Poul Møller og hans hustru, tv-journalisten Lis Møller.<br />
Frandsens badehotel var nok det første, men ikke det eneste. I 1907 opførtes Strandhotel ”Rørvig<br />
Bad” ved Dybesø med hele 40 værelser og en stor glasspisesal, og her var der ikke noget primitivt over sommerens<br />
badeliv. Prisen for ophold med helpension var i 1915 mellem 3,50 kr. og 5 kr. om dagen, og dermed<br />
var mere end antydet, at man skulle have en pengepung af en vis størrelse for at indlogere sig. Netop i<br />
1915 talte hotellet blandt sine gæster hele den kongelige familie med kong Christian 10. og dronning Alexandrine<br />
i spidsen.<br />
→ Lyngvejen, 4500 Nykøbing Sjælland.<br />
96. GREVINGE<br />
Det største og dristigste projekt<br />
VIS man ser på et landkort fra slutningen af 1700-tallet, konstaterer man, at Grevinge<br />
H<br />
Kirke dengang lå tæt ved vandet. Det gjorde kirkerne i Fårevejle, Asnæs, Gislinge og<br />
Hage<strong>sted</strong> også, eftersom Lammefjorden dengang var mere end dobbelt så stor som i<br />
dag. Fra Isefjorden strakte den sig så langt ind i Odsherred, at man kun kunne komme<br />
fra Holbæk til Nykøbing Sjælland ved at køre over en smal landtange helt ude vestpå ved<br />
Dragsholm.<br />
Når man i dag følger <strong>Margueritruten</strong> mellem Grevinge og Sandby, kører man derfor på gammel fjordbund.<br />
Det begyndte med, at staten i 1840’erne lod den nordligste fjordarm, som kaldes Sidinge Fjord, inddæmme,<br />
men det blev en dyr fornøjelse, og det viste sig, at kun omkring halvdelen af området blev tørt nok<br />
til, at det kunne opdyrkes. Staten havde brændt fingrene og var derfor absolut ikke interesseret, da de første<br />
planer om en inddæmning og tørlægning af selve Lammefjorden fremkom.<br />
147