Et sted på Margueritruten 1 opsat

en knap, der får platformen til at dreje sig. Pigerne fortæller altså kun det, som enhver kan se med egne øjne:
Når solen skinner, er det solskinspigen, som er fremme, og hvis det regner, er det regnvejrspigen.
→ Richshuset, Rådhuspladsen 16, 1550 København V.
7. KØBENHAVN
En lidet kendt oase
ÅR man færdes i København, er det svært at komme uden om den byggeglade og evigt
N
foretagsomme Christian 4. Hans bygninger præger den dag i dag det københavnske bybillede,
og vistnok uden undtagelse har han sørget for at ihukomme sig selv ved at placere
sit monogram – et stort C med et firtal i midten – og sit valgsprog et iøjnefaldende
sted på bygningerne. Hans latinske valgsprog ”Regna firmat pietas” (Fromhed styrker
rigerne) ses ofte forkortet R.F.P., hvad der af folkeviddet prompte blev ”oversat” til ”Riget fattes penge”.
Men uanset statskassens slunkne indhold byggede Christian 4. Han kunne slet ikke lade være – og
han agerede ofte selv arkitekt, bygherre og entreprenør. Det er rent ud sagt forbløffende, hvor meget Christian
4. blandede sig i alle mulige detaljer, og man forundres over, at han havde tid til det. Men det var ham,
der hjemforskrev træ til byggeriet fra Norge, det var ham, der slog de fleste af stregerne til Rosenborg Slot,
og det var ham, der gav håndværkerne en skideballe, hvis de sjuskede med arbejdet.
Christian 4.s mest markante bygningsværker i København er utvivlsomt Børsen, Rosenborg Slot og
Rundetårn. Man får et indtryk af kongens byggetrang, når man hører, at Børsen stod færdig i 1623, at byggeriet
af Rundetårn stod på fra 1637 til 1642, og at Rosenborg Slot er blevet til over en periode fra 1607 til
1633. Hertil kommer, at Christian 4. grundlagde Christianshavn som fæstningsby i 1618, at han rev faderens
Frederiksborg Slot ned og byggede sit eget, splinterny slot i årene 1620-25, at han ombyggede
smedjen på Holmen, så den i 1619 blev til Holmens Kirke, at Kastellet blev bygget af ham i 1624 som en
del af Københavns befæstning, og at Nyboder blev bygget på hans initiativ i 1631.
Rundetårn i Købmagergade er givetvis det kendteste og mest elskede af Christian 4.s bygningsværker.
Det 41,55 meter høje tårn er berømt for den 200 meter lange spiralgang, der fører op til udsigtsplatformen
i 34,80 meters højde. Via Rundetårn kom man ind i universitetsbiblioteket, der var indrettet
på Trinitatis Kirkes loft, og øverst oppe i tårnet lå universitetets astronomiske observatorium. Når Rundetårn
blev udstyret med en sneglegang i stedet for trapper, var det antagelig, fordi det derved blev muligt at
transportere bøger og tunge instrumenter med hestevogn helt op til biblioteket og næsten op til observatoriet.
Den russiske zar Peter den Store opholdt sig i 1716 i 3½ måned i København for at planlægge en
dansk-russisk invasion i Skåne, og i den periode var han mindst én gang på besøg i Rundetårn, hvis sneglegang
han ”besteg” til hest. Zarens hest var russisk, men ellers er der unægtelig ikke ret meget, kilderne er
18