Et sted på Margueritruten 1 opsat

civile sager i Danmark og Norge. Efter at have købt Lejregaard gik han i gang med at bygge en pragtherregård
i barokstil.
Til hjælp havde han tre af datidens stjernearkitekter: Johan Cornelius Krieger, Laurids de Thurah og
Nicolai Eigtved. Krieger var egentlig gartner, men han var sluppet ualmindelig godt fra sin medvirken, da
Fredensborg Slot blev bygget, og derefter blev han forfremmet til overlandbygmester. Thurah blev hofbygmester
i 1733 og stod bl.a. for byggeriet af både det længst forsvundne Hirschholm Slot og Eremitageslottet.
Nicolai Eigtved var Thurahs største rival og afløste ham som hofbygmester.
Thurah var aktiv på Ledreborg i slutningen af 1740’erne, og det var efter al sandsynlighed ham, der
planlagde Ledreborg Allé, der vistnok oprindelig skulle være ført igennem hele vejen til Roskilde. Plantningen
af træerne begyndte i 1747: Nærmest slottet plantedes lind, dernæst fortrinsvis ask, men iblandt
også enkelte hestekastanjer og andre træer. Senere anvendtes tillige canadisk poppel. I det storstilede projekt
indgik også den velbevarede Maglebro ved Blæsenborg, som blev bygget af granit i 1755 og var Danmarks
første, moderne vejbro.
Til gengæld var det Krieger, som stod bag den store park (men her var han jo også i høj grad på
”hjemmebane”). Da den blev anlagt i 1740’erne, var der tale om en barokhave, men den er senere blevet
omdannet til en romantisk landskabshave. Takket være et større renoveringsprojekt, der blev afsluttet i
2007, er de terrasserede skrænter, spejldammen og springvandene blevet genoprettet, og neden for den
midterste terrasse er anlagt et bassin med en bagvæg af store granitblokke med tilhørende vandfald. Denne
del af den renoverede park skyldes kunstneren Erik Heide.
→ Ledreborg, Ledreborg Allé 2, 4320 Lejre. ledreborg.dk
15. KIMMERSLEV
Søen, kirken og dyndet
NDEN man på Margueritruten kommer til Køge, lønner det sig at gøre holdt ved søen i
I
Kimmerslev. På søen kan man sejle med optimistjolle, kano og kajak, og den nordvestlige
del er forbeholdt badegæster. For gående eller løbende er der en hjertesti på 3,6 km, som
fører hele vejen rundt om søen. Vandmøllen på Dyndetvej med den opstemmede dam og det
fine haveanlæg blev flyttet hertil i slutningen af 1600-tallet, men de nuværende bygninger
er fra 1760’erne. Møllen er privatejet og kan kun beses udefra.
Den lille, idylliske kirke ved søbredden består af et romansk skib fra 1100-tallet, som blev forlænget i
sengotisk tid. Også tårnet og våbenhuset er sengotiske tilføjelser. Kirkens nordside, der vender ud mod søen,
er ikke kalket. Der findes nemlig et sagn om, at hvis nogen skulle finde på at kalke nordsiden, vil de dø
inden årets udgang. Og den slags spådomme skal man naturligvis have respekt for!
30