Et sted på Margueritruten 1 opsat

Fredag den 3. august 1855 tog han med sin kone på udflugt til Odense. Hun havde fået lov til at købe
nye gardiner, og da smeden ikke selv havde hverken hest eller vogn, fulgtes de med husmand Mads Thomsen
og dennes hustru. Da de to kvinder havde forrettet deres ærinder, spenderede smeden en omgang spisning
hos Peder Pedersen Barløse, der drev beværtning i kælderen i Vestergade 97 i Odense. Dagens middag var
stegt hanekylling, og Oline var vældig fornøjet, både på grund af den fine mad og på grund af de nydelige
gardiner, hun havde købt.
Inden selskabet kørte fra Odense, havde smeden uden for værtshuset et kort stævnemøde med tjenestepigen
Maren Kirstine Pedersen (1834-67), som var højgravid. Hun ventede barn med smeden, og hun
havde i april forladt sin plads i Verninge uden skudsmål, men var kommet i huset hos en fru Crone i Odense.
Den gode smed spillede altså på to heste, men han fortæller Maren Kirstine, at han har fundet en løsning.
Hvad løsningen gik ud på, viste sig den samme aften. Da de sad på vognen og var klar til at køre hjemad
mod Nårup, fik de alle fire serveret et glas portvin, men det viste sig efterfølgende, at der havde været andet
og mere end portvin i det glas, Oline drak af. Lørdag morgen havde Oline det dårligt; hun kastede op og
havde diarré, og Eckmann gik om eftermiddagen til læge Rasmussen i Køng for at få noget medicin til hende.
Han bad ikke lægen om at aflægge besøg, så på grundlag af smedens beskrivelse af Olines symptomer
nøjedes Rasmussen med at ordinere kamfer og opiumsdråber.
Om mandagen gik det lidt bedre med Oline, men hun ville ikke tage mere medicin, før smeden havde
talt med lægen igen. Det lovede Eckmann, men inden da måtte han nødvendigvis en tur til Odense, og da
han omsider nåede til Køng sidst på dagen, var lægen ikke hjemme, og smeden måtte vende tilbage til Nårup
med uforrettet sag. Tirsdag morgen havde Oline det rigtig skidt, men inden man kunne komme af sted til
lægen i Køng med hende, døde hun af kramper. Hun blev begravet den 11. august.
Få dage efter Olines begravelse flyttede Maren Kirstine Pedersen ind hos smeden, og den 26. august
nedkom hun med en datter, som dog kun levede nogle få timer. Selv om det begyndte at rygtes i Nårup og
omegn, at smeden havde forgiftet Oline, var det nu ikke derfor, at han og hans nye ”tjenestepige” kom i
myndighedernes søgelys. Årsagen var, at Maren ikke rigtig kunne redegøre for, hvem der var far til datteren.
I oktober blev smeden og Maren forhørt i Odense Herredsret, og det endte med, at retten besluttede at lade
Olines lig opgrave og obducere. Det blev ved den lejlighed konstateret, at dødsårsagen var en diarré, som
fulgte med et udbrud af kolera, men som udløstes af arsenik, blandet med vin.
Smeden bedyrede imidlertid sin uskyld, og da der ikke forelå egentlige beviser i sagen, blev Eckmann
løsladt i januar 1857. Hans økonomi var imidlertid ikke noget at prale af, og da hans hus brændte året efter,
kom han på ny i forhør, mistænkt for ildspåsættelse. Heller ikke denne gang var der imidlertid håndfaste
beviser, og Eckmann fortsatte sit samliv med Maren Kirstine. Fra 1856 til 1861 fik de tre børn sammen.
Myndighederne havde imidlertid et godt øje til parret i Nårup, og i oktober 1861 blev de begge arresteret
på ny på grund af ”utugtigt samliv”. Det førte til, at sagen om Olines død blev genoptaget, og i april
1862 tilstod Eckmann giftmordet på Oline. Maren Kirstine tilstod sin medvirken, og den lokale dyrlæge
indrømmede, at han havde udleveret arsenikken. Både Eckmann og Maren Kirstine blev dømt til døden,
mens dyrlægen slap med en mulkt på 50 rigsdaler. Senere formildedes Marens straf imidlertid til livsvarigt
fængsel, og hun døde i Kvindefængslet på Christianshavn i 1867.
Smeden fik et nervesammenbrud, mens han ventede på, at dødsstraffen skulle blive eksekveret, og
eftersom man ikke kunne henrette en sindsforvirret person, blev han indlagt på Sindssygeanstalten ved Vor-
99