Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
106. FREDERIKSSUND<br />
Slangerups konkurrent<br />
REDERIKSSUND ligger ved et af de smalleste <strong>sted</strong>er i Roskilde Fjord, og her har derfor<br />
F<br />
været færge<strong>sted</strong> i umindelige tider. Færgen blev afløst af en pontonbro i 1868, der igen<br />
blev erstattet af Kronprins Frederiks Bro i 1935. I september 2019 indviedes syd for Frederikssund<br />
en helt ny, firesporet højbro, der er opkaldt efter kronprinsesse Mary.<br />
Frederikssund har udviklet sig på bekostning af Slangerup. Allerede i 1200-tallet<br />
fik den store og driftige by Slangerup med kirke og kloster købstadsrettigheder, men i 1569 dekreterede<br />
Frederik 2., at Slangerupborgerne skulle flytte til den ny by Hillerød, og i den forbindelse blev byen frataget<br />
sine købstadsrettigheder. Noget kunne dog tyde på, at kongen ikke havde magt, som han havde agt, for tre<br />
år senere fik Slangerup sine købstadsrettigheder tilbage. Af langt større betydning var det, at Slangerup i<br />
1600-tallet fik lov at benytte havnen i Frederikssund. Det viste sig imidlertid at være et tveægget sværd, for<br />
Frederikssund gav sig til at vokse Slangerup over hovedet, og det endte med, at Slangerup i 1809 måtte aflevere<br />
sin købstadsstatus til Frederikssund.<br />
Slangerup gik i stå, men alligevel blev Danmarks første omnibusrute oprettet mellem København og<br />
Slangerup; den åbnede i 1904 og blev – trods de skyhøje billetpriser – en succes. To år senere fik Slangerup<br />
endda jernbaneforbindelse med hovedstaden, da det første tog kørte på en privatbane, som den stenrige<br />
erhvervsmand Andreas du Plessis de Richelieu (1852-1932) stod i spidsen for. Han var egentlig søofficer<br />
og havde været i tjeneste hos kong Chulalongkorn i Siam (Thailand), hvor han var avanceret til admiral, inden<br />
han gik i land i København og blev engageret i nogle af Danmarks største og mest navnkundige virksomheder.<br />
For at få markedsført Slangerupbanen i ind- og udland fik han udgivet den første nordsjællandske<br />
turisthåndbog på hele fire sprog (og meget tyder på, at det var Johannes V. Jensen, der skrev teksten,<br />
selv om det var redaktør Anthon Maaløe fra dagbladet Dannebrog, der blev krediteret for den).<br />
Admiralens vision omfattede imidlertid langt mere end en 34 kilometer lang jernbane fra København<br />
til Slangerup. Fra Slangerup skulle banen forlænges til Frederiksværk og videre til en privatejet færgehavn i<br />
Hunde<strong>sted</strong>, og herfra skulle en jernbanefærge (bygget på B&W, hvor admiralen sad i bestyrelsen, til DFDS,<br />
hvor admiralen sandelig også sad i bestyrelsen) fragte toget til Grenaa. Ad eksisterende skinner skulle toget<br />
køre videre til en nordjysk færgehavn, hvorfra en anden DFDS-færge skulle sejle til en havn i Norge, så toget<br />
kunne fortsætte til Trondhjem – og herfra skulle yderligere et antal skibe, som B&W byggede, sejle under<br />
ØK’s flag til Færøerne, Island, Grønland og USA. Visionen fejlede for så vidt ikke noget, men den blev<br />
aldrig ført ud i livet, og i 1929 gav admiralen op. Kommunerne overtog Slangerupbanen, men solgte den videre<br />
til DSB i 1948, som seks år senere nedlagde den yderste strækning fra Farum til Slangerup. Resten<br />
blev til S-bane.<br />
Også når det drejede sig om jernbaner, overhalede Frederikssund Slangerup med flere vognlængder.<br />
Allerede i 1879 var Frederikssund blevet tilsluttet jernbanenettet, da banen mellem Frederiksberg og Frederikssund<br />
åbnede. Den forløb næsten parallelt med Slangerupbanen og viste sig at være betydeligt mere<br />
163