Et sted på Margueritruten 1 opsat

8. KØBENHAVN
Carstensens lilleputhær
EORG Carstensen (1812-57) var en mand med utallige ideer og ikke så få talenter. Han
G
blev født i Algier, hvor hans far var diplomat, men han kom til at gå i skole i Danmark og
indledte derefter en militær løbebane. Måske var det barndommen under fremmede himmelstrøg,
som spillede ind, men i hvert fald var han ”angrebet” af en mere end almindelig
udlængsel, og som 24-årig drog han af sted, først til Spanien, Marokko og Algier, senere
til USA, Frankrig og England. Han var tilbage i København i 1839, og her begyndte han at udgive et par
litterære tidsskrifter ved navn Portefeuille og Figaro. En af hans mange ideer var at invitere bladenes abonnenter
til stort anlagte festaftener med lys, musik og festfyrværkeri. I vore dage ville vi kalde den slags for
events, og de foregik oftest på Christiansborg Ridebane eller i Kongens Have.
I England havde han stiftet bekendtskab med haven Vauxhall i London, der var kendt for sin illuminering,
levende musik, dans og underholdning, bl.a. pantomimer. Det var givetvis Vauxhall, der først og
fremmest inspirerede Carstensen til at ansøge Christian 8. om tilladelse til at etablere en forlystelseshave på
det gamle voldterræn i København.
Tilladelsen blev givet, og slægtskabet med den engelske attraktion fremgik tydeligt af havens første
navn. ”Kjøbenhavns Sommertivoli og Vauxhall” slog første gang sine døre op for publikum den 15. august
1843. Navnet Tivoli havde Carstensen valgt efter forlystelsesparken Jardin de Tivoli i Paris, som igen var
opkaldt efter de bedre bemidlede romeres yndede sommerferiested Tivoli lidt uden for Rom. Carstensen
havde selv tegnet havens huse og boder, der var bygget af træ, og han stod personlig ved indgangen med sin
høje, sorte hat og gav hver af premieregæsterne et håndtryk. Det blev til 3.615 håndtryk på den første aften,
og det viste sig hurtigt, at københavnerne var ellevilde med Carstensens elegante og eksotiske etablissement.
Alene i den første korte sæson fra 15. august til 11. oktober 1843 kom der 175.000 besøgende i
haven. Selveste H.C. Andersen dukkede op den sidste aften i sæsonen og blev inspireret til beskrivelsen af
kejserens have i ”Nattergalen”, som han i sin dagbog kalder ”mit kinesiske eventyr”.
Carstensen kendte den første og vigtigste grundregel, hvis man vil drive en forlystelsespark: Der må
hele tiden findes på noget nyt, så publikum kommer i parken igen og igen. Allerede i 1844 fandt han således
på, at Tivoli skulle have sin egen æresgarde. Det blev til Tivoli-Garden, som med tiden udviklede sig til at
blive en af Danmarks bedste musikuddannelser for børn. Til en begyndelse omfattede garden 30 drenge,
blandt dem én officer, én kommandersergent og fire trommeslagere. Gardernes uniform bestod af en kort
rød frakke, hvide benklæder og støvletter med blanke knapper. På hovedet havde de en såkaldt chakot med
en hvid pelskvast og øverst en rød kugle – og at forbilledet var militært, fremgik af, at garderne var udstyret
med sabel, patrontaske og gevær. Når garden optrådte, fik drengene en dagløn på en mark – samt fire stykker
smørrebrød og en halv øl.
Drengene skulle selvfølgelig lære at marchere, og til den ende hyrede Carstensen voldmester Johannes
Sørensen, der egentlig var uddannet gartner, men som var blevet tilknyttet Københavns befæstning i
20