Et sted på Margueritruten 1 opsat

cellence hr. Greven, at jeg nu snart vil komme til at føle mig bedre i den friske natur og den hjertelige omgivelse.”
Det viste sig at holde stik; for hver dag, han opholdt sig på Holsteinborg, følte han sig bedre tilpas.
Hans værelser på Holsteinborg lå på solsiden ud mod haven, og han kunne se ud over fjorden med de vilde
svaner og Glænø i det fjerne, som havde inspireret ham til eventyret ”Vænø og Glænø” fra 1868.
→ Holsteinborg, Ørslevvej 334, 4243 Rude. holsteinborg.dk
85. BISSERUP
Historien om en havn
T par kilometer øst for herregården Holsteinborg kommer Margueritruten til den langstrakte
landsby Bisserup, der i virkeligheden er to sammenvoksede byer, nemlig den gamle
E
bondeby mod nord, der grænser op til Rude Skov, og havnebyen mod syd. Bondebyen er
ældst, men talte i slutningen af 1700-tallet kun 30 indbyggere, fordelt på otte familier.
Om Bisserup Havn kan man læse hos Saxo, at kongen af Danmark i den tidligste vikingetid
hed Fridleif, og at han var i krig med Hvirvil, der var konge af Öland. Der blev udkæmpet et drabeligt
slag ved Sydsjællands kyst; kun Fridleif overlevede på den danske side, men han vandt ikke desto mindre
en personlig tvekamp mod Hvirvil og hans få tilbageværende mænd, og havnen, hvor holmgangen fandt
sted, var ”Hvirvils Havn”, som nu om stunder altså hedder Bisserup Havn.
Man skal sikkert ikke fæste alt for megen lid til Saxos historie, men det er et faktum, at naturhavnen
ved Bisserup har været benyttet siden de tidligste tider, og at den i flere perioder havde stor betydning som
losse- og ladeplads. Da Korsør blev købstad i 1425, varede det ikke længe, før korsoranerne klagede deres
nød til kongen: Bønderne solgte ikke deres varer via købstaden, som de havde pligt til, men lod dem i stedet
gå via Bisserup Havn. På den måde kunne de spare tolden til købstaden, som altså gik glip af både told og
handel. Efter datidens regler var det smugleri, og i 1593 indskærpede Christian 4. da også, at bønderne
havde forbud mod at benytte havnen i Bisserup. Noget kunne imidlertid tyde på, at det ikke havde den helt
store effekt, og det endte med, at havnen i 1629 fik frataget alle sine rettigheder.
Da Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg (1784-1836) overtog Holsteinborg og dermed Bisserup
by og havn i 1796, besluttede han, at den gamle ladeplads skulle vækkes til live igen. Han anlagde en hørfabrik,
og han opførte en oliemølle, et sæbesyderi og en kakkelovnsfabrik. Det var også ham, der i 1810 stod
bag den 20 meter lange skibsbro med tilhørende kornmagasin, og i 1830’erne byggede storkøbmanden
H.H. Schou fra Slagelse en købmandsgård og yderligere et stort kornmagasin ved havnen. Dertil kom huse
til toldkontrolløren og lodsen samt – ikke at forglemme – en kro. Resultatet var ikke overraskende, at folketallet
steg; i 1834 var det oppe på 250 personer, fordelt på 46 familier.
132