Et sted på Margueritruten 1 opsat

klassicismen ind med modermælken, men rådhuset i Store Heddinge er et af de første eksempler på overgangen
fra nyklassicismen til den såkaldte historicisme, hvor man gjorde brug af en (til tider temmelig
uskøn) blanding af elementer fra tidligere stilarter. I stueetagen var der oprindelig tre arrestrum for mænd,
to for kvinder, en arrestforvarerbolig samt en vagtstue, mens der på første sal var indrettet rådstuesal, venterum,
vidnekammer og tingstue.
Efterhånden blev mange af byens lerklinede og stråtækte huse afløst af mere solide, grundmurede
huse, og byen mistede sit landsbypræg. Byen oplevede dog aldrig den helt store udvikling, og den gamle bykerne
med hovedgaden Algade, der forbinder Nytorv og Kirketorvet med byens kirke, er derfor stort set
bevaret.
Store Heddinge Kirke, der blev påbegyndt kort før 1200, er med sit karakteristiske ottekantede skib,
der kaldes en oktogon, en af Danmarks mest særprægede kirkebygninger fra middelalderen – også selv om
den blev udsat for en temmelig hårdhændet istandsættelse midt i 1800-tallet. Det fremgår af en indskrift fra
1457 på kirkens største klokke, at den antagelig har været indviet til Sankt Katharina af Alexandria, som
beskyttede unge kvinder og kvindelige studerende og var en af middelalderens mest elskede helgeninder.
Det lader sig ikke afgøre med sikkerhed, hvem der har bygget kirken, men oktogonen er en meget sjælden
kirkeform, og bygningen er af en kvalitet, der ligger et godt stykke over, hvad man ellers ser på Stevns. Bygherren
må altså have været en person med både kvalitetssans og et indgående kendskab til byggemåder i
fremmede lande. Et forbillede kan have været Karl den Stores hofkapel i Aachen, og der gættes derfor på, at
det var Valdemar Sejr, som lod sig inspirere af dette riddertidens forbillede. I hvert fald vides det, at Store
Heddinge voksede op omkring en kongsgård.
→ Store Heddinge Kirke, Kirketorvet 9, 4660 Store Heddinge.
19. HØJERUP
Et hanefjed hver julenat
FTER Store Heddinge passerer Margueritruten tæt forbi Højerup gamle kirke, der knejser
E
30 meter over havet på kanten af klinten. Ifølge et gammelt sagn flyttede kirken sig hver
julenat et hanefjed ind i land, men det var åbenbart ikke tilstrækkeligt (ifølge pålidelig kilde
er et hanefjed ca. 15 cm), for kirken er så tæt på at styrte i havet, som den kan være.
Da den blev indviet i 1357, må den have ligget et godt stykke fra den nuværende kystlinje,
og den modstod faktisk havet, der stille og roligt åd sig ind på klinten, i 571 år. Men en sommerdag i
1928 styrtede kirkens kor i havet i forbindelse med et klinteskred, og siden har den ikke være benyttet til
kirkelige handlinger. Man var åbenbart godt klar over, hvad vej vinden ville blæse, så allerede i 1910 gik
man i gang med at bygge en ny kirke i Højerup, som lå længere inde i land. Den er bygget i tidens historicistiske
stil med et borglignende tårn og en vis lighed med de ældgamle landsbykirker i romansk stil med
35