Et sted på Margueritruten 1 opsat

havde ualmindelig svært ved at se fidusen i. Det førte til en konfrontation med Folketingets flertal, der ikke
ville godkende Estrups finanslove. Estrups svar var at hjemsende Folketinget og at lade udarbejde provisoriske
finanslove, der bemyndigede regeringen til at afholde ”de til statsstyrelsens forsvarlige førelse nødvendige
udgifter”. Dermed kunne regeringen eksempelvis bevilge penge til ekstraordinære forsvarsudgifter,
herunder Københavns befæstning.
Fra 1885 udstedte Estrups regering hvert år provisoriske finanslove, og først i 1894 blev der indgået
et kompromis, som i sidste ende førte til indførelsen af parlamentarismen i 1901. Forliget var tydeligvis ikke
Estrups kop te, og han trådte tilbage som konseilspræsident, men som medlem af Landstinget fortsatte
han med at bekæmpe de efterfølgende ministerier, som efter hans mening saboterede de holdninger, han
som regeringsleder havde stået for.
Estrup blev den længst siddende regeringsleder i Danmark, og som den eneste af slagsen blev han
udsat for et attentatforsøg, da en ung typograf i 1885 forsøgte at skyde ham ned på åben gade. Det mislykkedes
imidlertid, fordi den første kugle prellede af på Estrups frakkeknap (man spørger sig selv, hvilket materiale
den knap var lavet af, siden den kunne modstå en revolverkugle), mens den anden var en decideret
forbier.
→ Kongsdal, Kongsdalvej 5A, 4440 Mørkøv.
99. UNDLØSE
Den hellige Birgitta
VIS man har den mindste interesse for kalkmalerier, bør man standse ved Undløse Kirke,
der ligger på Margueritruten mellem Mørkøv og Ugerløse. Vi kender ikke navnet på
H den mester, som har udført kalkmalerierne, og derfor må vi nøjes med at kalde ham
”Undløsemesteren” eller ”Unionsmesteren”, fordi han menes også at have udsmykket
kirker på den anden side af Øresund. Han har kunnet sit fag og lidt til, og Poul Nørlund,
der var direktør for Nationalmuseet i perioden 1938-51, kaldte ham en ”usædvanlig dygtig og indtagende
maler”.
I Undløse Kirke dækker kalkmalerierne to hvælv, og de er formentlig malet mellem 1425 og 1450. I
det ene fag ses Kristi fødsel, kongernes tilbedelse og legenden om Sankt Laurentius, som kirken er viet til,
mens næste fag bl.a. rummer kunstnerens mesterværk, Opstandelsen, som blev optaget i Kulturministeriets
kulturkanon i 2006.
Motiverne til kalkmalerierne er ofte hentet fra fattigmandsbibelen ”Biblia pauperum”, som var en
slags billedbog med korte tekster, der var meget udbredt i 1400- og 1500-tallet, især blandt tiggermunkene.
De brugte dem som pædagogiske hjælpemidler, når de stod over for en menighed, hvoraf langt de
fleste var analfabeter. Men der er ét billede i Undløse Kirke, som har hentet sin inspiration et helt andet
152