You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
der ville mindes sin mand Niels Trolle. Prædikestolen fra 1670 er udført på det berømte billedskærerværk<strong>sted</strong><br />
i Næstved af Abel Schrøder d.Y. og bæres af en hovedløs trold med ansigt på maven.<br />
Dermed refereres til slægten Trolles våbenskjold: En julemorgen red en af slægtens riddere til kirke,<br />
men blev på vejen stoppet af en ung pige, der tilbød ham et bæger. Hvis han drak af det, ville han få skænket<br />
evig ungdom. Ridderen tog bægeret, men kylede det over venstre skulder og huggede hovedet af pigen. På<br />
hjemvejen fra kirken lå der en hovedløs trold på vejen, hvor han havde mødt pigen – som altså i virkeligheden<br />
var en trold, der havde forsøgt at lokke med ridderen. Men den kløgtige Trolle havde gennemskuet den<br />
fæle trolds list, og derfor bærer slægten en hovedløs trold i sit våbenmærke: Trolle’rne kan med andre ord<br />
gennemskue falskheden, når og hvor de møder den.<br />
I Vejlø Kirke, som også tilhørte Gavnø, bæres prædikestolen, der ligeledes er udført af Abel Schrøder<br />
d.Y, også af en trold, men den er ikke hovedløs; til gengæld er den af uforklarlige årsager udstyret med kvindelige<br />
attributter.<br />
→ Gavnø, Gavnø 2, 4700 Næstved. gavnoe.dk<br />
26. BROSKOV<br />
Oldtidsvejen<br />
D <strong>Margueritruten</strong> mellem Næstved til Præstø kommer man kort før Præstø til Broskov,<br />
A<br />
hvor man så at sige kan møde <strong>Margueritruten</strong>s forgænger i form af ”Oldtidsvejen”, som<br />
er et af de bedst bevarede vejanlæg fra Danmarks oldtid, og som er blevet betegnet som<br />
”Nordens flotteste oldtidsvej”.<br />
Vejanlæg kendes langt tilbage i historien. Det begyndte med nogle stier gennem<br />
landskabet, som blev benyttet af gående eller ridende, når de skulle til og fra bopladser og vandings<strong>sted</strong>er.<br />
Hvor man skulle gennem moser, enge eller sumpede lavninger, udlagde man allerede i stenalderen grene eller<br />
planker, så man havde en større chance for at komme tørskoet over de fugtige områder. Det var det, man<br />
gjorde omkring år 2.800 f.Kr. ved Tibirke i Nordsjælland: Man etablerede en 150 meter lang plankebro,<br />
der blev fastgjort til 600 stolper, så det blev muligt at krydse Ramløse Å.<br />
I ældre jernalder, måske allerede omkring 500 f.Kr., anlagde man de første stenveje, først og fremmest<br />
ved vade<strong>sted</strong>erne. Teknikken stammede fra Romerriget, hvor man var langt fremme med at anlægge<br />
”rigtige” veje, der bestod af et tykt lag af skærver eller grus, som man placerede flade sten ovenpå. En sådan<br />
brolagt vej findes også ved Tibirke, og den er dateret til et par århundreder før Kristi fødsel.<br />
Vejen i ådalen ved Broskov er et fint eksempel på en sådan ”romersk vej”. Den 70 meter lange og 3,5<br />
meter brede stenvej kan dateres til yngre romersk jernalder 3-400 e.Kr. På daværende tidspunkt var Hulebækken<br />
og engene langs bækken en langt større forhindring for færdslen end i dag. Dengang var der langt<br />
46
Change language