Et sted på Margueritruten 1 opsat

”snau”, dvs. et mindre orlogsskib, der var forsynet med 12 kanoner, og som fik navnet ”Enigheden”. Jomfrusejladsen
gik i 1781 til Vestindien.
Peter Johansens næste skibsbygningsprojekt var linjeskibet ”Cron Princesse Louisa Augusta” – det
største skib, som på daværende tidspunkt skulle bygges uden for København. Det var opkaldt efter Christian
7.s datter, det skulle gå på Ostindien og udstyres med hele 34 kanoner. Ikke overraskende var det stor
mundfuld for det lille værft, og det endte med, at skibet måtte bugseres til København. Men det blev i familien,
for Johansen ejede også Asiatisk Kompagni og det tilhørende værft, hvor skibet omsider blev bygget
færdigt i 1784. På Petersværft byggedes yderligere en ”snau” og et par mindre skibe, men så var det slut.
I 1791 fik Peter Johansen besked om, at flåden ønskede at anvende Petersværft som flådebase, men
først et par år efter Johansens død i 1798 erhvervede staten området. I 1805 blev der bygget et skur, hvor
man kunne placere en kanonchalup om vinteren, og i 1808 opførtes et officershus. Men i 1814 indså man,
at hele ideen var et misfoster, og officershuset kom i stedet til at tjene som enkebolig for den lokale skovrider.
Tilbage er i dag resterne af bolværket og molen samt officershuset og den røde barklade.
→ Petersværft, Petersværftvej, 4772 Langebæk.
30. STEGE
Arbejds- og Tugthuset
ARGUERITRUTEN følger hovedvej 59 fra Dronning Alexandrines Bro til Stege og
M
fortsætter ad Storegade. Straks efter broen over Stege Nor kan man i stedet dreje til venstre
ad Ved Havnen og Langelinie, og på den måde kommer man frem til en bygning,
der emmer af historie. Den vender ud mod Langgade, men ikke desto mindre er postadressen
Langelinie 44. Oprindelig blev denne bygning opført som navigationsskole i
1703, men skolen blev ikke synderlig benyttet, så den blev i 1727 flyttet til København. Derefter blev
ejendommen brugt som embedsbolig for forskellige embedsmænd, indtil Christian 6. i 1737 resolverede, at
den skulle omdannes til arbejds- og tugthus.
Det var dog ikke meningen, at tugthuset skulle modtage særligt grove forbrydere, men i stedet være
et ”fornemmere” fængsel, hvor bedre bemidlede borgere mod betaling kunne anbringe ”uartige familiemedlemmer”
så som hustruer, der var ud til bens. Tugthusfangerne skulle fremstille manufakturer ved at
spinde og væve, og der blev ansat en tysk væver til at lede anstalten. De penge, som tugthuset tjente ved at
sælge de fremstillede varer, skulle gå til vedligeholdelse af bygningen. I øvrigt var der ikke råd til at bevogte
de indsatte; der blev ansat siger og skriver én opsynsmand, og det kan derfor ikke overraske, at antallet af
fangeflugter var betragteligt.
Kort efter Christian 7.s overtagelse af tronen i 1766 dukkede en kvinde op, som påstod, at hun var
uægte barn af Christian 6. Hun hed Anna Sofie Magdalene Frederikke Ulrikke og boede sammen med en
51