Et sted på Margueritruten 1 opsat

Hun var gift med Ove Juul, og deres ældste søn Christian antog i 1777 slægtsnavnet Sehestedt Juul, og det
er denne slægt, som stadig ejer Ravnholt.
Til nogen forvirring for udenforstående hedder de mandlige arvinger i denne slægt skiftevis Ove og
Christian til fornavn. Det var den anden Christian Sehestedt Juul, som i 1846-48 lod den historicistiske arkitekt
N.S. Nebelong opføre en vestfløj i nygotisk stil og samtidig forsyne de to gamle fløje med kamtakkede
gavle. Næste generation i skikkelse af den tredje Ove Sehestedt Juul var imidlertid ikke tilpas med den bombastiske
nygotik og ønskede sig i stedet en tilbagevenden til det oprindelige renæssancepræg. Det førte til
en ny og omfattende restaurering i nyrenæssancestil i 1864-71.
Den tredje Christian Sehestedt Juul (1867-1941) arvede som 15-årig Ravnholt, og derfor kunne han
formelt først i 1887 overtage godset, der på daværende tidspunkt sammen med Brahetrolleborg var det
næststørste på Fyn (Wedellsborg var det ubestridt største). Han kom til at opleve den såkaldte lensafløsning,
der blev besluttet i 1919. Konsekvensen var, at grevskaber, baronier og stamhuse ophørte med at eksistere
og blev underlagt almindelig dansk lovgivning, og at besidderne af disse godser skulle betale en afgift
på 25 % samt mod en vis erstatning aflevere 1/3 af deres jord til husmandsbrug. Det siger sig selv, at det
ikke var populært hos landets godsejere, og Christian Sehestedt Juul anlagde sammen med Carl Løvenskiold
fra Løvenborg sag an mod staten. Deres påstand var, at loven var i strid med den grundlovssikrede
ejendomsret og derfor måtte kendes ugyldig. De fik medhold i Landsretten, men tabte i Højesteret.
→ Ravnholt, Ravnholtvej 57, 5853 Ørbæk.
73. BIRKUM
Biskoppen går igen
RA landsbyen Birkum kan man gøre en kort afstikker til Fraugdegård, der blandt sine ejere
tæller en af vore flittigste salmedigtere. Biskop Thomas Kingo (1634-1703) var åben-
F
bart så glad for såvel sin unge hustru som sin idylliske gård, at han jævnligt vender tilbage,
både ude og inde.
Fraugdegård nævnes første gang i 1397, og på daværende tidspunkt var der tale om
en almindelig bondegård. Den blev overtaget af adelsmanden Johan Bjørn i 1501, men selvom han tilhørte
en rig slægt, lykkedes det ham at sætte det meste over styr. Via Johan Friis til Hesselagergård kom Fraugdegård
derefter til niecen Dorthe Friis (1543-1618), som i 1575 giftede sig med Oluf Daa (1547-1600).
I 1588 opførte parret hovedbygningen i form af et dobbelthus i bindingsværk uden for landsbyen,
hvor gården tidligere havde ligget. Gavlene og bagsiden står næsten uændret siden da, og bindingsværket er
i øvrigt sandsynligvis genbrug, eftersom det er dobbeltnummereret og forsynet med naglehuller på steder,
der ikke længere har nogen funktion. Slægten Daa ejede gården indtil 1671, hvor den blev købt af Christof-
113