Et sted på Margueritruten 1 opsat

trods en omfattende brand i 1859 – stadig står.
Byen Hillerød skylder Frederiksborg sin eksistens. Christian 4. var færdig med at bygge slottet
omkring 1625, og et par år forinden var der blevet opført en beskeden kirke i bindingsværk i nærheden af
slottet. Håndværkerne må være sprunget over, hvor gærdet var lavest, for knap var kirken færdig, før en
storm blæste den omkuld, og den blev ikke genopført. I stedet måtte menigheden gå til gudstjeneste i en af
slottets staldbygninger. Senere blev de kirkelige handlinger henlagt til slotskirken, der ellers var reserveret
til hoffet og slottets øvrige beboere.
Frederiksborg Slot (Casper Moller WP)
Den lille by ved slottet blev imidlertid ramt af andre og langt værre uheld. Pesten gjorde det af med et
stort antal indbyggere i 1654-55, og kort efter blev byen besat af svenskerne under Karl Gustavkrigene.
Som om det ikke var nok, blev den raseret af ildebrande i 1698 og 1733. Værst var dog storbranden i 1834,
som lynhurtigt spredte sig på grund af byens mange stråtækte huse.
Branden opstod ved midnatstide en majdag, hvor bataljonskirurg Ewertzen fejrede sin fødselsdag ved
at afskyde fyrværkeri. En gnist fra en raket antændte imidlertid stråtaget på en nabobygning i Slotsgade, og
inden man fik set sig om, bredte ilden sig med kastevinden, og omkring 50 huse og gårde nedbrændte. Det
lykkedes først at standse branden, da man fik nedrevet en række huse i Mørkegade, men da havde den allerede
kostet tre mennesker livet, blandt dem byens vægter. Alt i alt brændte næsten en tredjedel af byens
ejendomme, og særligt tragisk var det måske, at også Christian 4.s latinskole fra 1631 med rektors uerstattelige
bogsamling blev flammernes bytte.
167