Et sted på Margueritruten 1 opsat

nødvendige varer, hvad der navnlig var upopulært i landbrugskredse. De frie markedskræfter blev sat ud af
funktion, men formålet var naturligvis at sikre, at almindelige mennesker havde råd til at købe de vigtigste
livsfornødenheder. Under Påskekrisen spillede Ove Rode en vigtig rolle i forbindelse med kongens beslutning
om at afskedige ministeriet Liebe og i stedet indsætte Friis.
På Ove Rodes Plads på Østerbro i København står et monument for Ove Rode, der er udført af Adam
Fischer. På en høj sokkel ses en arbejderkvinde med et barn på den ene arm og en kurv med varer i den anden
hånd. På soklen er der et relief, der viser Rode på en talerstol. Pladsen fik sit navn i 1937, og huset til
venstre for skulpturen (i dag Ove Rodes Plads 1) havde indtil da adressen Kanslergade 10, hvor statsminister
Th. Stauning (1873-1942) havde sin lejlighed på første sal. Netop i denne lejlighed blev det såkaldte
Kanslergade-forlig indgået den 30. januar 1933 – efter sigende i en tæt tåge af cigarrøg og under indtagelse
af Staunings sidste flaske whisky. Forliget, der lagde grunden til det velfærdssamfund, vi kender i dag, blev i
øvrigt indgået på præcis samme dag, som Hitler tog magten i Tyskland.
→ Ove Rodes Plads, 2100 København Ø.
10. STORE MAGLEBY
En søndag på Amager
E to hovedroller som Lisbeth og Jokum i filmen ”En søndag på Amager” spilles af Else-
D
Marie og Hans Kurt, som bl.a. synger ”I Kongelunden skal brylluppet stå”. Filmen
havde premiere i 1941 og byggede på en vaudeville af Johanne Luise Heiberg, der
første gang blev opført i 1848. Om der nu er så idyllisk på Amager, som filmen gerne vil
have os til at tro, kan man selv efterprøve, efter at Margueritruten for nogle år siden blev
omlagt, så den nu inkluderer en tur rundt på Amager. Turen går forbi Amager Søpark med Femøren og derefter
rundt om Kastrup Lufthavn til Store Magleby, hvor man kan besøge Amagermuseet.
Museet er indrettet i to firlængede gårde og fortæller bl.a. historien om de hollandske bønder, der
blev inviteret til Amager af Christian 2. Efter at Christian 2. var blevet vicekonge i Norge i 1506, mødte han
som bekendt den aldeles underdejlige Dyveke og hendes mor Sigbrit, og da han blev konge i 1513, hentede
han dem til Danmark. De stammede fra Holland, og det er nærliggende at antage, at det var Sigbrits idé at
hente hollændere til Amager.
De første kom i foråret 1516, og bønderne på øens 115 fæstegårde fik besked på at forlade hus og
hjem, så der kunne blive plads til hollænderne. I alt var der ifølge kongens privilegiebrev tale om 184 hollandske
indvandrere, der i 1521 fik tilstået en række rettigheder så som skattefrihed og retten at fange fugle
og fiske ål, og som nød en slags ”selvstyre” med hensyn til retslige og kirkelige forhold. I spidsen for styret
stod ”schouten”, der var den på livstid valgte byfoged med vidtstrakte beføjelser. Da Christian 2. blev sat fra
magten i 1523, var der røster fremme om, at hollænderne skulle sendes hjem, men det endte med, at de fik
23