Et sted på Margueritruten 1 opsat

vel være derfra, han havde inspirationen. I København kom den første hestesporvogn dog først på skinner i
1863, og den første rute gik fra Frederiksberg Runddel til – naturligvis – Tivoli.
→ Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V. tivoli.dk
9. KØBENHAVN
Tæt på revolution
ET siges, at en revolution er utænkelig i Danmark – for enten bliver det regnvejr eller
D
også er det lige om et øjeblik spisetid, og i begge tilfælde må enhver revolutionær aktivitet
begribeligvis omgående aflyses. Men det har rigtignok været tæt på – nemlig i
marts 1920 under den såkaldte ”Påskekrise”.
Statsministeren var den radikale C.Th. Zahle (1866-1946), og sindene var i den
grad optaget af, hvad der skulle ske med Sønderjylland efter afslutningen af 1. Verdenskrig. Regeringen var
af den helt bestemte opfattelse, at Danmark ”kun” skulle acceptere den dansktalende del af det gamle hertugdømme
Slesvig, mens andre kræfter arbejdede ihærdigt og med hvidglødende patos for, at også Flensborg
som minimum skulle med ”hjem” til Danmark. Blandt disse andre kræfter var også medlemmer af
kongehuset, og kong Christian 10. var selv ”Flensborgmand” – og det til trods for at afstemningen den 14.
marts 1920 viste et klart flertal for Tyskland i den del af det gamle hertugdømme, som blev betegnet Mellemslesvig,
og som omfattede byen Flensborg. Regeringen stod fast på sit synspunkt, men under en ophidset
meningsudveksling med kongen om det sønderjyske spørgsmål den 29. marts 1920 undslap der
Zahle den uoverlagte bemærkning, at det jo stod kongen frit for at afskedige ministeriet. Kongen tog ham på
ordet og replicerede, at ministeriet hermed kunne betragte sig som afskediget. Regeringens støtter kaldte
det et ”forfatningsmæssigt kup”, idet det jo ikke var afprøvet i Folketinget, om der blandt de folkevalgte var
et flertal mod regeringen – og Zahle afslog på sin side at hjælpe kongen ud af fedtefadet ved at nægte at fungere
som forretningsministerium, indtil et nyt ministerium var dannet.
Med Th. Stauning i spidsen krævede Socialdemokratiet regeringen genindsat og truede med generalstrejke
og republikkens indførelse. Kongen gennemtrumfede først, at der blev dannet en ny regering
under ledelse af højesteretssagfører Otto Liebe (1860-1929), men efterhånden gik det op for ham, at han
var ude på dybt vand, og han indkaldte derfor rigsdagens partier til en forhandling. Natten mellem påskelørdag
og påskedag trak kongen selv tæppet væk under ministeriet Liebe, og det lykkedes at opnå enighed
blandt de politiske partier om, at rigsdagen skulle indkaldes, og at et nyt forretningsministerium med overformynder
M.P. Friis (1857-1944) i spidsen skulle udskrive valg. Dermed var ”Påskekrisen” afsluttet – og
det blev ved truslen om en revolution i Danmark.
Indenrigsminister Ove Rode (1867-1933) var antagelig Zahle-regeringens mest forhadte medlem.
Under 1. Verdenskrig fik han Folketingets bemyndigelse til at fastsætte priserne på levnedsmidler og andre
22