Et sted på Margueritruten 1 opsat

Ewertzen og fem af hans gæster blev stillet for brandretten, men fødselaren blev mærkværdigvis frikendt.
De fem andre blev til gengæld dømt for at have handlet uagtsomt i deres omgang med fyrværkeriet.
Straffen lød på en bøde på 185.000 rigsdaler til Købstædernes Brandforsikring og 93.000 til Det Kongelige
Brandassurancekompagni. De dømte havde ingen som helst mulighed for at udrede beløb i den størrelsesorden,
så det endte med, at de måtte sidde bøden af i fængsel.
Branden i Hillerød var den sidste, større bybrand, som skyldtes de mange stråtag. Allerede i 1761 var
der blevet oprettet en brandforsikring for købstæderne, og en kongelig forordning foreskrev desuden, at de
brandfarlige stråtag skulle udskiftes med tag af sten, men først omkring 1845 var hovedparten af stråtagene
forsvundet fra bybilledet i købstæderne på Sjælland, Lolland, Falster og Fyn. I Jylland og på Bornholm gik
det endnu langsommere for sig, fordi husejerne ikke havde råd til at skifte taget og derfor i mange tilfælde
fik dispensation.
→ Frederiksborg Slot, Frederiksborg Slot 10, 3400 Hillerød. dnm.dk
110. FREDENSBORG
Europas svigerforældre
REDENSBORG Slot er kongefamiliens foretrukne forårs- og efterårsresidens, og i det
F
hele taget har slottet – med enkelte afbrydelser – været et særdeles populært opholdssted
for Danmarks konger, lige siden Frederik 4. byggede det jagtslot, der blev indviet i 1722.
Frederik 4. var meget tilfreds med både huset og haveanlægget og opholdt sig en stor del
af sine sidste år på Fredensborg.
I Christian 6.s tid stod slottet som oftest ubenyttet hen, men da Frederik 5. besteg tronen i 1746,
kom Fredensborg igen i høj kurs. Allerede i 1731 opførtes Kancellihuset, som var dronning Ingrids privatbolig,
indtil hun døde i 2000, og som nu er indrettet som weekendbolig for kronprinsparret og deres børn.
I 1753 tilføjedes de fire små, pavillonlignende sidefløje på hovedbygningens hjørner.
Frederik 5. var meget interesseret i have- og parkanlægget, og han udkastede selv en plan til en stor,
sammenhængende park, som Nicolas-Henri Jardin førte ud i livet. Da kongen døde i 1766, beholdt enkedronning
Juliane Marie slottet, og hun igangsatte i 1774 et omfattende byggeri, som bl.a. indebar en forhøjelse
af fløjene og opførelsen af de to endepavilloner.
Efter enkedronningens død i 1796 fulgte en lang periode, hvor både slottet og parken forfaldt, men
en ny storhedstid oprandt, da Christian 9. og dronning Louise tog slottet i besiddelse. Egentlig var Bernstorff
Slot deres sommerresidens, men det var for lille, når hele børneflokken med ægtefæller og børnebørn
kom på besøg. Sommer efter sommer kom Fredensborg på hele Europas læber, når kongen og dronningen
af Grækenland, zar Alexander 3. og zarina Dagmar og Storbritanniens kommende kongepar gæstede ”Europas
svigerforældre”.
168