Et sted på Margueritruten 1 opsat

50. SVENDBORG
Tiggermunke på stationen
ER er næppe mange, der tænker over det. Men når man står på perronen på banegården i
D
Svendborg og venter på toget til Odense, befinder man sig faktisk oven på resterne af byens
Gråbrødre Kloster i form af fundamenterne til klosterbygningerne og den tilhørende
kirke, og skinnerne fører lige hen over munkenes begravelsesplads. Det er således ikke så
mærkeligt, at pladsen foran banegården hedder Klosterplads, for her lå fra 1236 det kloster,
der var et af Danmarks første franciskanerklostre.
Franciskanermunkene, som blev kaldt gråbrødre på grund af farven på deres kutter, grundlagde deres
første kloster på dansk jord i Ribe i 1232. Franciskanerordenen var stiftet af Frans af Assisi i 1209, og
gennem et liv i fattigdom og bod skulle franciskanermunkene missionere og hjælpe fattige. De måtte ikke
eje noget, men skulle leve af tiggeri, og når de fik den idé at oprette et kloster i Svendborg, kan det kun betyde,
at Svendborg i middelalderen var en ganske velhavende by.
I Danmark oprettede gråbrødrene i alt 26 munke- og tre nonneklostre. Efter Ribe slog de sig ned i
Slesvig, Viborg og Randers, inden turen kom til Svendborg, hvor de med tiden byggede et firfløjet kloster
med en tårnløs kirke på den (temmelig sumpede) grund tæt ved stranden, som de havde fået foræret af Fyns
biskop Regner. Selvom der var tale om tiggermunke, må man formode, at munkene var ganske populære. I
hvert fald prædikede de på dansk – i modsætning til præsterne i kirkerne i den katolske tid – og man ved, at
de afholdt åbne gudstjenester i deres klosterkirker.
Reformationen i 1536 betød pr. definition, at klostret i Svendborg blev nedlagt og derefter i en
periode tjente som bolig for seks fattige, men Klosterkirken overlevede som annekskirke frem til 1828,
hvor den blev nedrevet. Antagelig har det været for at undgå en større istandsættelse; i hvert fald hed det om
kirken i 1825, at den indvendig var ”uanvendelig og brøstfældig”; kun altertavlen og alterbordet blev karakteriseret
som ”brugelige”. Der var kræfter i byen, som arbejdede for at bevare kirken, men det lykkedes
ikke. Til gengæld fik man udfærdiget meget detaljerede tegninger af kirken, så man ved faktisk ganske præcis,
hvordan den så ud. I øvrigt er området under sporene ved banegården blevet undersøgt af arkæologer
flere gange, senest i 2007.
I den forbindelse sagde museumsinspektør P.O. Thomsen fra Øhavsmuseet Arkæologi Sydfyn: ”Dengang
mente man, at Gråbrødre Klosterkirke var overflødig, men set i bakspejlet kan man virkelig ærgre sig
over, at man rev den ned, for tegningerne fra 1828 viser, at den virkelig havde pyntet i bybilledet”. Og før
ham havde Svendborgs daværende museumschef Henrik Jansen endda kaldt det en ”skandale”, at byens vise
fædre ikke i sin tid sørgede for at bevare kirken. I så fald ville man naturligvis have skullet placere N.P.C.
Holsøes banegård et andet sted, da banen fra Odense kom til Svendborg i 1876.
→ Svendborg station, Klosterplads 10, 5700 Svendborg.
80