Et sted på Margueritruten 1 opsat

De unge mænd og kvinder, der utvivlsomt tilhører overklassen, er tilsyneladende i gang med en kædedans.
Det lidt løsslupne motiv forekommer umiddelbart besynderligt på en kirkevæg; normalt var kirken
ikke til nogen form for tant og fjas, eftersom den slags udskejelser førte direkte til synd og fordærv. At
kunstneren sikkert har været noget af en spøgefugl, fremgår også af, at der er placeret en basunblæsende
hare ved siden af de dansende, og måske er det også en lidt indforstået vits, at den øltappende munk er udstyret
med en glorie.
En anden tolkning af ”dansefrisen” er, at der slet ikke er tale om en dans. De afbildede personer bevæger
sig tydeligvis mod venstre, og måske er de simpelt hen på vej ud af billedet, skræmt af den truttende
hare. Det var nemlig en kendt sag, at Fanden selv kunne omskabe sig til en hare, og sammen med munken
og de sortsmuskede djævle ved ølkanden kan formålet med billedet i så fald være en kraftigt løftet pegefinger
til menigheden om at holde sig fra umådeholdent drikkeri og umoralsk dans. På skibets nordvæg ses
endnu ældre kalkmalerier. De stammer fra første halvdel af 1200-tallet og viser en dommedagsscene, Abraham
med sjælene i sit skød og ærkeenglen Michael, der på dommens dag vejer sjælene på sin vægt.
→ Ørslev Kirke, Ørslev Kirkevej 4, 4230 Skælskør.
84. HOLSTEINBORG
H.C. Andersens andet hjem
IDEN 1707 har slægten Holstein-Holsteinborg ejet Holsteinborg, og den nuværende ejer
S
er tolvte generation. Det var dog slægten Trolle, som i årene 1598-1651 opførte den firefløjede
hovedbygning, som Heinrich Holstein-Holsteinborg lod renovere i 1777-81. Ved
en restaurering i 1848-50 fik hovedbygningen et nygotisk præg i overensstemmelse med tidens
fremherskende arkitektoniske trend. Det blev dog delvis fjernet godt 100 år senere,
hvor historicismen ikke længere var i høj kurs.
Mange af Holsteinborgs ejere har været markante skikkelser, som på hver deres måde har præget livet
i Danmark. Den sjette greve, Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg (1784-1836) var således en stor filantrop,
som søgte at bedre sine bønders og sine ansattes vilkår. Han gennemførte landboreformerne, han
byggede skoler og oprettede i 1810 Danmarks første sparekasse, efterfulgt året efter af Danmarks første
sygekasse. Det var i øvrigt også i hans tid, at landets første juletræ tændtes på Holsteinborg i 1808.
Sønnen Ludvig Holstein-Holsteinborg (1815-92) markerede sig på anden vis, nemlig som konseilspræsident
(statsminister) i årene 1870-74. Det var ham og – ikke mindst – hans kloge hustru Mimi (1830-
76), der var vært for H.C. Andersen i alt 17 gange fra 1856 til 1874. De modtog altid eventyrdigteren med
stor gæstfrihed og nærmest grænseløs velvilje, og faktisk var Holsteinborg i de modne år et af eventyrdigterens
foretrukne arbejdssteder; omkring 40 af hans værker skal være blevet til på herregården. ”Havde jeg
130